Elgjagt i Sverige, 2017

Jämtland i oktober

Vi var bagud, septemberjagten havde gået ret trægt. Vejret var behageligt:
Ingen nattefrost og regnvejret lod vente på sig indtil torsdag men da blev det 
til gengæld heldagsregn og de fleste blev hjemme. Det er ret godt med en hviledag
midt i jagten. Man kan nå at lave andre ting og drikke kaffe og tale sammen.

Det er to ting som har været anderledes i år. Dels hørte man kun sjældent hunde
halse på elgene og dels var der tilsyneladende færre elge og ikke mindst kalve.
Der blev heller ikke set nogle rigtigt store tyre. Sidste dag faldt der en 12-ender
men det var ikke en særligt stort eller stærkt gevir.

Under mine år har jeg heller aldrig oplevet at vi begyndte oktober ugen med at 
at alle tyrene på licensen var tilbage. Det var således frit frem hver dag at skyde
det der kom for og det gjorde jagten interessant.

En af de første dage så jeg en kraftig tyr skynde sig over åen og kunne advare de
næste to skytter. De så begge tyren men kunne ikke komme til skud. Vi fik alle tre
dog en god spændende oplevelse i den smukke natur med sø, å og mose.

Et af passene syd for byen hedder "Orrmyren" og når jeg kom frem til passet så 
fløj to store tjur op. Det er med til at få hjertefrekvensen til at øge!
Man kunne også høre urfugle spille hvilket passede godt til stedets navn.  

På gården var det atter dejlige aftener med både nye retter men også gamle kendinge.

Stor i kroppen men lille gevir

Solopgang ved vejpas

Jämthunden er en udholdende og hurtig langbenet hund der kræver store arealer. 
Når den forfølger elgene er såten ofte ikke stor nok også om den er i størrelsesorden 1000 hektar. 

Vores tyske jagtgæster har udgivet en rigtigt flot bog i anledning af at de har 40 års jubilæum.
Jeg er meget beæret over at flere af mine billeder er kommet med og ikke mindst af at de valgte
mit billede af elgen i søen fra 2015 til forsiden!

Årets største tyr faldt på den sidste dag - og vi havde stadig tyre tilbage på licensen... 

Den første sne mødte vi oppe i 500 meters højde.

Men hjemme var det varmt og hyggeligt

Jämtland i september

Min gode jagtkammerat Otto meldte desværre afbud på grund af dårlig ryg.
Det er langt og kedeligt at køre nordpå alene og jeg havde ondt af ham da
jeg vidste hvor meget han havde glædet sig over at rejse med. 
Bjørneprøven som både Otto og jeg består hvert år bliver mere og mere en del af den
almene skydetræning. Det ser ud til at alle bjørnene er skudt når vi begynder elgjagten.
Det gør mig ikke noget, men et eller andet sted så fungerer jo det nuværende system dårligt.
Det indebærer at et lille fåtal jægere med særlige hunde jager så meget bjørn de overhoved
kan nå på nogle få steder. I andre dele af landet, hvor der er tilladt at skyde bjørn når man aldrig
at ved jagt reducere stammen da elgjagten starter senere end bjørnejagten.

Som bekræftelse på dette så har der været bjørn fremme hvor man lige havde skudt elg og en af byens
jægere fik en spændende oplevelse. Han hørte kraftig knagen og løftede riflen. Ud kom en bjørneunge
på 20 meters afstand. Kort derefter yderligere en. Bjørne-hunnen kom også ud og snusede i luften
men vinden lå på så de burde ikke ha mærket noget. De gik alle tre ind i skoven igen og jægeren kunne 
høre hende brumme. Bjørnene tog det helt roligt. Kort derefter løb der forbi en elgtyr med forfølgende elghund.

Det må man kalde fuld uddeling på posten! 

Saxo - min nye labrador med den første elg - forsigtig og nysgerrig.

For at være september var vejret koldt og meste dels overskyet. Vi hørte desværre kun få 
gange hundene halse efter elg. Over årene varierer det jo hvor gode hunde vi har tilgang til 
og lige nu synes jeg at vi er inde i en svag periode med kun få gode hunde. For første gang oplevede
jeg at kunne se fire hunde samtidig på GPS'en - da sad jeg optimalt og signalerne nåede frem
til min Garmin 320. Det er spændende at se hvordan hundene bevæger sig i terrænet og opleve
at de får fat i elg. Vi skød køer og kvier samt kalve men ingen tyr. Der var færre elge inde i området.
I denne uge blev det dog kun til få dyr og det indebærer at vi får mere at lave i oktober. 

Et par gange trak jeg de yderste pladser på skyttekæden - et par kilometer - det er god motion!

Her sider man gerne ved  åen og nyder udsigt og lyden fra vandet i bækken. Naboen til venstre skød til en kalv.
Den faldt ikke, og hunden fulgte  den i flere kilometer inden den vendte tilbage og en af naboerne til højre fik skudt den.

Det er svært at få nogen til at være jagtleder og det er svært at være jagtleder. Ansvaret er stort.
Det kræver et godt kendskab til jagtområdet. Kendskab til love og bestemmelser. Administrativ
kompetens til papirarbejde og kendskab til arbejdsledelse skader ikke. Kendskab til lokalområdet udenfor 
og nabo jagthold, jagtmedlemmer og hundeførere. Du skal besidde både myndighed og smidighed 
i din omgang med mennesker, være en god psykolog. Stor kendskab til elgjagt, skydning, våben, radioer, 
kødhåndtering, logistik med ATV, trailere, traktorer og en gang imellem med både.
Listen kan gøres længere.

Det er nok sjældent som alle disse egenskaber er samlet i en og samme person. Jagtlederen har da at
delegere til den som bedst kan udføre opgaven. Jagtlederen er kun et menneske og fra tid til anden
vil der begås fejl eller forglemmelser. Da skal jagtmedlemmerne slutte op frivilligt og støtte chefen. 

Det får mig at tænke på nogle indvandrere der stod i TV og forlangte at andre viste dem respekt.
Hvor er det dog en anderledes tankegang. I min verden er respekt noget som hver og en af os skal
gøre os fortjent af at modtage. Det er frivilligt at vise nogen respekt. Man kan kun fungere som chef når
dem man er sat til at lede, frivilligt lader sig lede og udviser chefen respekt.

I Sverige er der ofte konsensus som gælder til forskel fra Danmark hvor jagtlederen er mere diktatorisk.
De lange afstande, situationer der ikke er forudset, afhængigheden af radioen der ikke altid virker, gør at
svenskerne er tilbøjelige at tage flere beslutninger under en jagt, der ikke er forankret hos jagtlederen.
Det kan være forbundet med livsfare. Kan man ikke nå jagtlederen direkte på radioen - sørg for at beskeden 
lænkes videre til ham/hende. Fortæl hvor du er og hvad du er i gang med at lave som ikke er aftalt.
Hold regelbunden radiokontakt og lad være med at stå på din ret, men samarbejd med holdet!   

Endnu en gang fik vi spændende mad. Til forret og med i madpakken fik vi masser af vagtelæg. 
De er smukke. Plettede og bittesmå. Lidt vanskelige og pille, men man har tid nok i skoven. 
Kantarelsovs, krebs, forskellige snapse med tilhørende sange og meget, meget mere.
Vi nyder virkelig dagene sammen. 

Mild Norrländsk akvavit kan anbefales til anjoviserne med vagtelæg...
      

Så smukke ser de ud inden man piller dem. De skal kun have to minutter i kogende vand så er de færdige.

Den ser mægtig lækker ud men det er ikke en spisesvamp -  Skællet kødpigsvamp eller på svenska
Fjällig taggsvamp (Sárcodon imbricátus)

Alle fotos på skydestok.dk:   ©  Truls Wiberg 2010-17 med mindre andet er oplyst.

Op    Startside