Elgjagt i Sverige, 2019

Västergötland i oktober - november
Det lykkedes ikke jagtholdet at få nedlagt en eneste elg i de tre første jagtdage i oktober. Heller ikke i weekenden 14 dage
senere fik vi skudt nogen elg. Der var elge, men vi har den regel at der skal skydes en kalv først og det viste sig meget sværere
end det plejer at være. Flere fine og lange drev med både tyre, ko og kalve - men enten kom de de forkerte steder eller så var
det det forkerte dyr der viste sig. Vejret havde også været regnfuldt. Men yderligere 14 dage senere så fyldte vi vores kvote
på kun to dage ved to skytter der begge nedlagde en kalv og en voksen elg. Så foranderlig er en jægeres dage - først ingenting 
og så alt på en gang.

Firetakker med glad skytte og hund. Foto: Mattias A.

Jämthunden begynder nu at blive erfaren.

Jämtland i oktober
Det er ikke mange uger mellem septemberjagten og oktoberjagten. I de mellemliggende dage er der elgens brunsttid og
der er ofte lidt uro tilbage i skoven. Man kan forsøge sig på at lokke og hvis man er heldig så kommer elgen.
I år tog Jonas sin kone Annie med og det var meget hyggeligt at være flere. På gården blev vi i den anledning "opgraderede"
og fik bo i hovedbygningen. Kun os tre alene i et kæmpe hus, men nu med træk og slip og brusebad og et mere praktisk køkken. 
Vores værtspar havde flyttet over i gårdens tredje hus der er vinterisoleret, da de ville blive vinteren over.
Vi turedes om at spise hos hinanden og der var vanen tro tre retters menuer næsten hver dag.

Vejret var godt, lidt slud og lidt morgenkulde men ikke ret meget vind som ellers er det der er næsten værst, da man fryser og ikke kan høre hundene.

Jagtholdet består stort set af de samme mennesker år efter år. De yngste er vel først i tyverne og de ældste over firs år. Det er en stor forskel
fra danske jagttraditioner til de praktiske svenskere. I Danmark vil riffeljagt oftest blive organiseret og ledt mere autoritært af ejer, jagtleder eller skytte.
Her samles de mest erfarne og nogen af de ældste ved kortet og diskuterer placeringen af dagens poster. Nogle af jægerne har fysiske skavanker som
hjerteproblemer, overvægt/dårlig kondition eller måske kan de kun deltage et par timer inden de skal på arbejde. Disse får så et pass langs en fast vej
som er lettilgængeligt med bil eller hvor de kan forlade jagten uden at forstyrre. 
At det er muligt for dem som er nødt til at blive ved vej eller kun gå lidt ud i terrænet at alligevel kunne levere flotte elge ses her - en fin  ulige tolv-ender.

Femradet Ulvefod (Lycopodium annotinum) findes også nogle steder i Danmark.  

Stor ulige tolvender

Rimfrost - rygsækken bindes fast så den ikke falder omkuld eller ned

Her i oktober måtte vi stadig skyde de to hinde og to kalve - ingen havde blevet skudt i september. To hjorte var også tilladt.
Han der havde en stor hjort på pas i september håbede nok på at den kom igen

Jagten på denne flotte 15-ender startede ikke langt fra Jonas og Annie, der sad på Sjöpasset med smuk udsigt.
Hundeföreren og hans søn fulgte jämthunden og elgtyren langt mod sydøst inden det lykkedes sønnen at komme ind på
65 meter og nedlægge elgen med et enkelt velrettet skud. Det var hans største elgtyr og større end nogen af dem hans far havde skudt. 

Jämthund, skytte og pænt stor elgtyr

Panoramabillede fra nabopasset lidt længere mod nord langs med åen. 

Herfra blev der skudt en ko der løb op lige ved siden af skytten i oktober

Jämtland i september

Udsigt fra det nye pas hvor syvenderen dukkede op af birkene 60 meter foran passet.

Vi står op kl.04.30 og møder på slagteriet kl. 06.00. Allerede første dag var det fuld fart på jagten. 
Jeg havnede på et gammelt pas som er beliggende midt i såten.
Det gav gode muligheder for at følge med i radiotrafikken. En af jægerne meldte om en flot kronhjort der travede
forbi hans pas. På storlicensområdets 70.000 ha der omfatter flere jagthold, havde vi lov til at skyde 2 hinde og 2 kalve 
men ingen hjort - så den gik fri. Der var også rådyr i såten.
En af hundeførerne meldte med forbavsende rolig stemme at der var en bjørneunge hos ham. Kort derefter at der var to bjørne! 
Det gik godt og inden længe blev der fældet en elgtyr og en kalv. Selv så jeg en pæn elgtyr eller "oxe" som de siger, på 320 meters afstand. 
I september skyder vi tyre der har mindre end ti ender. Senere i ugen var der yderligere en bjørn fremme hos en af de ældste af passkytterne.
Han havde lige stillet riflen til side, når en hund drev en bjørn lige på ham. Bjørnen blev sur og vrælede højt når den opdagede at der
også var et menneske i vejen for dens flugtvej. Det var ikke behageligt for passkytten.

Det ser ud til at vi nu har flere bjørne end tidligere. Det er måske ikke så mærkeligt, når man ved at bjørnejagten er overstået
på få dage hvert år. Den bedrives i de områder hvor de jægere der er særligt motiverede for at bedrive denne krævende form for jagt
har mulighed for at jage. Ofte med særlige bjørnehunde og med godt resultat. Alle andre områder når aldrig at deltage og der øger
så bestanden hele tiden.

Jæger med skydestok

Ti kilometer fra byen og 1½ kilometer fra vej sad jeg ude ved en lille sø i fuldstændig stilhed. Ikke en eneste lyd med undtagelse for
sortspætte og nogle småfugle. Hundeføreren nærmede sig fra syd og havde to elge med foran gråhunden. Det gik ret langsomt.
Gråhunden oplever jeg som lidt roligere end Jämthunden, der ofte får elgene at flygte væk.
Jeg sad og betragtede en lille fugl der hoppede rundt efter natsværmere og andre insekter, når den blev skræmt væk. 
Jeg kiggede modsat fuglens flugtretning og hørte grene knækkes og tunge trin indefra skoven. Skruede op til 4 x forstørrelse på sigtekikkerten.
En lille elgtyr trådte ud i en lysning og jeg kunne afgive et let skud. Rødpunkten aftegnede sig meget klart mod
den grå elgs brystkasse og skuddet faldt så snart punktet var ud for "femetteren". Kunne ikke høre kugleslag og elgen tegnede overhoved ikke. 
Den kiggede roligt på mig, vred hovedet tilbage i færdretningen og fortsatte i magelig gang! Jeg bruger en .30-06 13 gram Lapua Mega. 
Længere tilbage i mit jægerliv havde det med garanti udløst skud nummer to, men jeg var ret sikker på at den havde fået en fuldtræffer. 
Men man bliver alligevel i tvivl når den ikke falder og når jeg så heller ikke kunne se den længere og ej heller høre at den faldt om. 
Bagefter kunne jeg så se at den havde faldet om i blød mos bag ved de første graner 15 meter fra skudstedet. 
En lille fjoling med fem sprosser og i bast. Hundeføreren kom kort efter og var forbavset over at finde elgen
brækket og færdig til transport.  

Ung tyr fra 2018 - en "fjoling". Gråhunden Bister og skytten

Fem-takkeren var ikke ret stor. Gråhunden tog det meget roligt.

Miljøvenlig ATV med meget lavt marktryk. 750 cc.

Vejret var med undtagelse af to dage, fint om end til tider lidt koldt. Når man glemmer handskerne hjemme må man bruge lommerne.
Har man en ekstra jakke med at lægge over knæene kan man med fordel lægge jakkens ærmer op og stikke hænderne ind i disse.
Det er ikke så tosset - man kommer da hurtigt til skud uden handsker.

Ærmene er lige til at stikke hænderne ind i - dejligt på en råkold dag.

Vi fik en eller et par elge pr. dag. Ikke mange men nok til at holde interessen ved liv. Langs med en af åerne havde vi opført nye fine 
skydetårne og jeg var heldig og trak det ene - et ualmindeligt kønt sted hvor jeg har siddet mange gange. Denne gang kom der en stor elgtyr
ud fra birkeskoven lige foran mig. Den var ikke tilladt at skyde, så jeg kunne nøjes med at nyde synet og fotografere og filme, men det blev ikke
så gode billeder. Det var alligevel en meget god oplevelse.

Syv-enderen var stor til krop men geviret var ikke så kraftigt.

Aftnerne tilbragte vi i gode venners lag og vi nød den pragtfulde mad, tre retters menuer, lidt godt at drikke og hyggelig samtale og så tidligt i seng. 

Larm 112
Der er nu mulighed for at i Sverige installere en app - SOS Alarm, der kan bruges til at sende din GPS position til alarmcentralen. 
Det synes jeg at man bør anvende sig af om man rejser eller jager i Sverige.