Startside

19.5.2018
©Truls Wiberg

Rævejagt med skydestok

Om brugen af Skovfogedens skydestok ved rævejagtBrug skydestok eller anden støtte når du skyder til ræv med riffel! og gravjagt

Tit sker det at man møder mikkel når man går langs en skovvej eller sti. Jægeren fryser fast i en akavet stilling og bliver nødt til at stå stille, indtil ræven kigger til en anden side eller er optaget af at undersøge et musehul. Da er skydestokken til uvurderlig nytte i at støtte jægeren indtil en mere bekvem stilling kan indtages. Skydestokken åbnes forsigtig ved at lade hånden glide så langt ned som man når og derefter med tommen presse benene fra hinanden. Med pegefingeren mellem benene løftes stokken forsigtigt, hvorved benene glider yderligere især og er klar til at bruges. Det kan være en fordel, at lade skydestokkens spidser glide ind mellem knæene og holde lidt imod med dem, når du åbner skydestokken. Knæene fungerer da som lyddæmpere og tillader en næsten lydløs åbning. 

Hvis du er linksskytte så skal du huske, at bestille skydestokken lavet specielt til dig, da den da vil være meget nemmere at åbne med højre hånd.

Ligeledes er stokken perfekt at læne sig opad når man ønsker at blive stående længe på det samme sted. Du kan også lettere stå med riflen parat, placeret i skydestokkens gaffel og med kolben mod skuldren eller mellem brystkasse og overarm, i lang tid uden at stillingen føles særligt anstrengende. Ved tilfældige rævemøder har du ofte ikke et træ tilgængeligt til riffelstøtte, men kan istedet benytte skydestokken. Ræven er et lille mål og succes afhænger af at du kan holde trådkorset i ro på bladet.

Rævegrav - gravjagt
Det kan ske at den skudte ræv søger i grav og ligger et stykke inde i røret. Du kan bestille skydestokken så den er forsynet med et lille skråt hul forneden. 

Heri sidder en lille pind der kan trykkes ud indefra. Den danner da en krog med vars hjælp du kan forsøge at fiske den døde ræv ud af røret!

Du kan læse mere om gravjagt og rævegrave på Kennel Klitgaard's hjemmeside "Den tyske jagtterrier" under "Jagt og træning" - gode artikler!