Elgjagt i Sverige, 2016

Jämtland i oktober
Nu var det vore tyske jagtgæsters tur at fejre 40 årsjubilæum. Festen foregik på forsamlingshuset
med god mad og fri bar. Vi har meget selskabelighed om aftenerne og man skal op ved 5 tiden. 
Efter de første tre døgn plejer jeg at gå over til vand til maden... og efter en uge er man træt!

Til vores glæde lykkedes det den yngste af jagtgæsterne at nedlægge sin første elgtyr og den 
var pænt stor. Jagtgæsten blev ledsaget av en af hundeførerne og det er måske den mest
interessante måde at jage på. Elgjagt er på mange måder tilfældighedernes spil. 
Der trækkes lod om passene og elgene løber den vej de selv vil om end der findes fællestræk i deres 
bevægelsesmønster i landskabet. Gammel erfaring kombineret med iagttagelse i nutid leder til beslut 
om at nedlægge eller sætte  op nye pas. En af dagene fulgte vi med i hvordan en af hundene længe 
drev rundt med ko og kalv inden det lykkedes en af os at genskyde og stille sig ved en vej. Når koen og kalven
kom frem brugte han skovfogedens skydestok til at nedlægge begge. De kom ud lige hvor der fandtes et
gammelt nedlagt pas. Tilfældighed? Næ, det tror jeg ikke.  

Fin elgtyr - skudt af den unge jagtgæst.

Ko og kalv nedlagt med hjælp af skovfogedens skydestok.

På dettte vejpas er der ca. 300 meter sigt til den ene side og med skydestokkens hjælp kan man nå ud til en stillestående elg et stykke af vejen. 
Når jagten er ovre gælder det at få pakket alt ned og få det med hjem - det er ofte langt ud til passet hvis man skal gå tilbage igen.

Anvender man da skydestok på elgjagt? Jo, men mest til at støtte sig til på vej til og fra passet. 
På de to foregående billeder som er taget hvor der er lange afstande som skytten skal dække ved
vejpas har skydestokken absolut sin berettigelse. Ofte kan man høre hunden komme med elgene
i lang tid inden de bliver synlige. Man står derfor ganske godt med riflen oppe og med god støtte fra
skydestokken og indventer en skudchance.

En gang imellem kommer man ud for at skulle bytte pas med nogen. Det kan være for at skåne de ældste for
at skulle gå langt eller så kender man ikke vejen derud. En paskæde består av to eller flere pas og mindst en
person af dem der skal besætte passene skal kunne sætte de øvrige korrekt af. En dag bad jeg derfor om at
bytte pas med en af mine jagtkammerater, for at vi skulle komme hurtigere på plads og at en af jagtgæsterne
med sikkerhed kom til at sidde hvor han skulle. Og nu skete det som man plejer at snakke om - bytter man pas
så skyder den anden på passet. Men denne gang var det med kameraet, da tyrene ikke var lovlige.
Du kan se den fine film som David lavede på passet her.

Frost på det pas hvor jeg i 2002 fik en fin tyr - der kom ikke noget denne gang men det var rart at sidde der igen. Læs fortællingen her.

Elgene er store og tunge - mange må hjælpe til ved slagteriet

Et af passene ligger med vidstrakt udsigt i kanten af en højmose - men denne morgen var der rimtåge.

I september fortalte jeg om et pas som det nu var let at komme ud til. Det passet trak jeg igen i oktober og fik en meget fin
oplevelse. Passet ligger på en af de længste paskæder som vi har - det består af ni pas, hvoraf  dette ligger længst mod nord.
Passet på billedet oven over ligger ligger i øvrigt halvvejs på kæden.

Denne gang sad jeg stille og nød morgenen der ikke var særligt kold. Hundene var i gang men langt væk. Pludseligt, som 
vokset op af jorden står der en stor kapital elgtyr 60 meter foran og kigger lige på mig. Kroppen var gemt bag ved de graner 
som formentlig også har skjult dens færden op mod mit pas. Der har man glæde af at være vant til at se vildt. Ingen bevægelse,
ingen pludselige ryk. Jeg vurderede at elgen ville fortsætte mod venstre og ventede på at hovedet igen skulle skjules af de små
graner som den stod ved. Det ville blive et let skud, kort afstand og en uforstyrret elg. Men nej. I radion hørtes en af
hundefolkene meddele at de lige har skudt den eneste af dagens elgtyre... Jeg lod riflen ligge og fandt mit kamera frem men 
den tager lidt tid at starte op og elgtyren var væk - troede jeg. Når jeg forstørrede billedet så viste det sig at han lige akkurat kan
anes mellem granerne. Det var en stor tyr med gode skovle med ca. 14 sprosser vill jeg tro. Det viste sig at det var vores unge
jagtgæst - se foroven - som var den heldige så det var godt. 

Hvor ofte skyder man da en af de store? Tja, det varierer nok meget. Dels hvor i landet man jager og dels hvor meget man jager. 
Det sidste er nok det vigtigste. Under elgjagten i september har vi elgobs hvor jægerne rapporterer ind hvad de ser under jagten.
Man kan da lave statistik. I vores "älgskötselområde" der omfatter 67.955 ha og 18 jagthold blev der set 890 elge hvilket svarer 
til at man må side på pas i ca. 16 timer eller ca. fire jagtdage, inden man får se en elg. Hvordan ser det da ud med fordelingen 
mellem tyre, køer/kviger og kalve? 28% var tyre, 44% var køer/kvier, 28% var kalve.
Heraf kan man udlede at man skal sidde på pas i ca. 57 timer eller 14 jagtdage i gennemsnit for at se en tyr...
Hvor mange stortyre findes det da? Hvis de kapitale tyre (12-ender og opad) udgør 5-10%(?) af tyrene så kommer du at vente i nogle år 
inden du får se en på pas. At så være heldig at den er lovlig og at den giver mulighed for et godt skud gør det endnu vanskeligere. 

Man kan jo også udgå fra hvor mange tyre man har i tildelingen og hvor mange jægere man er på holdet. Vi har lige haft 8 tyre og er
ca. 30 jægere.  Der slippes en tyr fri pr. jagtdag og altså for den enkelte jæger  1/30 chance pr. dag. Efter to jagter i september og 
oktober med måske 14 jagtdage har du således haft 14/30 eller 46% chance og det giver ca. chance till en tyr hvert andet år.
I praksis går det ti år mellem at man skyder en af de store forudsat at du er flittig. Men vi jager jo også køer, kvier og kalve så 
skudchanserne bliver mange flere.

For mange år siden vil jeg mindes at jeg læste at det var ca. 5% av bukkene der er gamle. Mon det gælder elge? 
Der er i hvert fald langt mellem gevir i guldmedalje størrelse. Elgtyren øger i størrelse indtil, og er som stærkest, i 5-8 års alderen.
Den kan holde sig på top indtil 10-års alderen. Det er meget sjældent der skydes ældre tyre. Køerne derimod bliver ældre. 
Den nuværende afskydningspolitik har bl.a. til formål at få en højere middelalder hos elgene. Den tilsigtede afskydning er 25% tyre, 
25% køer og 50% kalve. Elgtyren som den unge gæstejæger skød var på retur.

Her er et kraftigt forstørret billede af den store tyr jeg lod gå. Man aner bagbenet og den store lyse skovel mellem stammerne. 

Frosten er ved at forsvinde opad dagen.

En elgtyr er lige ankommet til slagteriet.

Glad skytte med en tyr der nok har knækket sprosserne under brunsten.

"Stekt ripa med hjortronsås" - oh hvad det smagte godt - det Nordiske køkken når det er som bedst!

Maden og drikkevarerne burde få et helt eget kapitel! Vores værtspar forkælede os. Gravet laks, rejer, hjorteskav og elgstege.
Sønnen foretrækker fuglejagten til fjelds og var væk hele dagene. Der skal gås langt før man får en skudchance
til ryperne og både hund og skytte skal kunne sit håntværk. Vi beundrede de smukke ryper og efter et par
dage blev de tilberedt og serveret velkrydrede med multebærsås. Til dessert pandekage og is med mere multebærkræm,
citronfromage og var det ikke også tiramisu? På trods af at man går en del så øger ens vægt under ugen... 
Nu er der 115 kilo der skal flyttes, hvoraf 24 kilo tøj, våben og grej. Jeg må se til at gå ned i vægt og gå igennem rygsækken til næste gang!

Jämtland i september
Det er den 40. gangen som jeg har været på elgjagt i Jämtland. Man kan jo undre om der ikke ville
være andre steder som jeg ville se? Det er det selvfølgelig - men tiltrækningen til menneskerne, 
landskabet med elgene og alle andre vilde dyr, fugle og planter er så stor at jeg fortsætter lidt endnu.
Endnu holder bentøjet og det er ikke nødvendigt at bede om en post lige ved vej og bil!

Og så så jeg ikke en eneste elg - andet end dem der kom til slagtehuset! Sådan er det - rejs ikke på elgjagt
uden at du er beredt på at gøre rejsen forgæves med hensyn til elgene. Jeg måtte i stedet lytte til dem der havde
noget at fortælle. Om jagtkammeraten der hørte et dyr lige bag ved ryggen - det kunne tydelig høres at det lugtede
på ham. Og som han sa' " Det var ikke en hare!" Han troede det var en bjørn. 
På vej ud til et pas gik jeg gennem tætte hindbærsnår der rækte op til brystet. Tænkte uvilkårligt tilbage til den gang 
i 1996 da jeg så min første bjørn i hindbærene. Men der var mange hindbær tilbage så der var nok ingen - eller?

En tidligere tjenestemand ved amtets afdeling for opsyn med fjeldene og rensdyrnæringen, fortalte om hvor han en gang
var kommet på sneskoter gennem birkekrat på fjeldskråningen og skræmt op en ulvetæve fra hendes sæde. Lidt senere
traf han samebyens renejere og nævnte for dem at der var en ulv i området. De svarede, at det vidste de godt, men lige den
ulv gjorde ikke rensdyrene noget så den havde de ikke noget imod. Ulven specialiserer sig ofte og foretrækker så det 
byttedyr frem for andre. Det kan være elg, rensdyr eller får eller noget andet. Det viser også at diskussionen mellem 
"varghatare och vargkramare" er mere nuanceret end  hvad der skrives om i aviserne. 

At ulven var et gidsel for bønderne i gamle dage vidner teksten på skiltet ved vores lokale gamle fangsthul om. 
År 1827 dræbte rovdyrene - alene i Skaraborg (der er på størrelse med Sjælland+Møn+Lolland): 120 heste, 393 køer, 
2578 får og geder samt 503 grise. De efterfølgende to år dræbte man 274 ulve i Skaraborg... 

En af elghundene er formentlig blevet sparket af elg og er tydeligtvis blevet psykisk påvirket. Vi får se hvordan det udvikler sig,
om den kommer tilbage med godt søg eller om den nærmer sig pensionen. 

En af de sidste dage forlod en av hundene jagtområdet med elg. På GPS'en kunne vi følge hunden som fortsatte kilometer efter
kilometer nordpå for at til sidst vende og komme tilbage - og nu lige mod mit pas! Når hund og elg/elge var 500 meter fra mig
lød der et skud fra et pas nogen kilometer mod øst. Tværstop. Dyrene lyttede ganske givet og bestemte sig så for at gå en 
anden vej - til min nabo - der fik se en prægtig ca. 18-ender elgtyr. I september skyder vi kun mindre tyre under ti ender.
Jeg synes at brugen af GPS giver mere spænding tidligere i forløbet, når man kan se at elgene har retning mod en.

Den ene morgen trak jeg et pas som lå ved enden af en lang paskæde. Jeg havde været der før og viste, at det ville blive
en rigtigt barsk tur derud over den bløde mosebund. Fik jeg tid nok gik det vel an, men sammen med veltrænede yngre
jagtkammerater kommer man snabt bagerst i rækken. Men tidene forandres - der var nu en ny vej fra nord der tillod os at køre 
og parkere bilen kun en halv kilometer derfra. Nej, vad var det dejligt!

Passet som nu er blevet lettilgængeligt

Saltsten - helt optrådt runt omkring.

Tæt granskov med gamle mosbevoksede stammer på jorden. Rigeligt med svampe.

Lille elgtyr med et lidt græmt gevir. 

Alle fotos på skydestok.dk:   ©  Truls Wiberg 2010-16 med mindre andet er oplyst.

Op    Startside