Elgjagt i Sverige, 2012

Alle fotos på skydestok.dk:   ©  Truls Wiberg 2012 med mindre andet er oplyst

Oktober i Jämtland

Temperaturen i oktober lå rundt 0°, nogle dage lidt under men mest over. Sne, regn og ikke mindst fugtige
dryppende træer gjorde at man fik tørre tøj, støvler og grej omhyggeligt hver aften. De lokale jægere havde
brugt tre dage til at indhente lidt af tildelingen og skudt 11 elge inden vi kom tilbage for at deltage i oktober-
jagten. Nu skulle vi få lov at skyde de store elgtyre som havde været fredet i september!

Oplevede en lille firtakker der gik og æssede 80 meter fra mig, helt uberørt af den pågående jagt. Den gik
enda og satte sig midt i den lysning som jeg sad lige over for. På et andet sted var der tre rådyr der også gik
og æssede - fredfyldt jagt!

En elg er anskudt og der er standhals lige over for... Vi får den kort efter.

Vi spiller ATV og elgko over bækken.

Vinter og tøvejr.

Jægere bliver glade over at ventetiden belønnes med nedlagt bytte. 

Nogle har dog grund til et større smil...

Det må blive til guldmedalje når den bliver målt op!

Vildtparade bruger vi ikke - det er praktisk kødhåndtering der gælder... 21-enderen løftes med traktoren.

Oktober i Västergötland

Da oktoberjagten i Jämtland og i Västergötland i år ikke sammenfaldt havde jeg den glæde at atter kunne
deltage i den jagt, hvor jeg havde trådt mine første trin i elgskoven sammen med min bedstefar for mange,
mange år siden. Her bor jeg atter og hører hjemme. Elgjagten forvaltes i dag med nye regler og vi indgår i
et "Älgskötselområde", hvor afskydningen samordnes over et større område. Vi havde fået dræbt tre elgtyre
i trafikken lige op til elgjagten, da de bliver noget urolige i brunsten. Desværre heriblandt en ulige tolvender
som er den største både til krop og gevir som jeg har set her. Alligevel så vi andre tyre og nu er en 8-ender
den største og den har formentlig og forhåbentlig, overlevet elgjagten. 

VI såg elge overalt, nok flere end på mange, mange år og skød også hele tildelingen på de tre dage som jagten
varede, vilket indikerer at der var ualmindeligt godt med elg.

Jeg begik måske en mindre fejl under jagten. En utydlig, mangelfuld melding i radion omtalte at der var skudt en elgkalv
og at den blev liggende. Kort derefter kom der en kryptisk melding om at det måske ikke var tilfældet og at skytten
"havde behov for mere tid" at afgøre hvad der var sket. I mellemtiden sad de øvrige jægere og ventede og viste ikke
hvad vi skulle. Det var den sidste elgkalv og så skulle licensen være fyldt. Vi kunne/burde ikke skyde på flere
uskadte elge. Efter nogen tid hørte jeg hunden og kort efter så jeg den lyse krydsning af en hvid elghund og 
Wachtelhund komme med en elgkalv i trav inde mellem de tætte unge graner og birk. Afstanden var vel 100 meter.
Kalven vendte ud i lysningen og kom lige mod mig. Der var nogle træer mellem os og jeg løftede riflen op og
studerede kalven nøje. Den både travede og bevægede hovedet normalt. Pelsen var fin og ingen steder kunne jeg
få øje på at dette var en anskudt kalv. Den vendte hovedet mod hunden og travede frem og stod frit på 30 meter.
Jeg kiggede en sidste gang på kalven i sigtekikkerten og kunne stadig ikke se nogen tegn på skader. Besluttede
at ikke skyde og så tog kalven et par trin videre og kom ind i min fært eller så fik den øje på mig og kastede.
I samme øjeblik som den modsatte side blev synlig fik jeg øje på det lille hul i nakken, lige bag ved ørene og
en lille mørkrød strøm af blod nedad halsen. Svingede riflen op, men det var for sent - elgkalven var allerede
bagved træerne igen og hunden fortsatte drevet. Stol på hunden - den følger det anskudte dyr!

Meldte i radion at hunden var efter kalven og at det var den som skulde skydes, hvilket en af mine jagtkammerater
gjorde et par minutter senere. Skulle tro, at det fra begyndelsen har været tale om et tapskud og at kalven gik ned
i skuddet, hvilket var årsagen til den uklare melding i radion. Første skud skal være efter lungeområdet!

Årets jagt blev succes synes jeg - kun en lille tyr og resten kor, kviger og kalve, hvor kalvene skal udgøre mindst 50%
af de nedlagte dyr. Alle dyr levereret som der var skudt til.

Johans første elg

Geviret fra den trafikdræbte ulige tolvender fremvises.

September i Jämtland

Sidste år regnede det meget og i år blæste det en hel del næsten hver dag. Man kunne ikke høre hundene og
vinden føltes kold og det blev sværere at sidde stille. Selv gik jeg glip af en skudchanse, da jeg lige havde rejst
mig for at tage det vindtætte regntøj på mig. Lige som jeg var færdig og satte mig ned så jeg bagdelen af et par
elge der således slap væk.

Der blev set bjørn indenfor jagtområdet og hundene havde kontakt. Men der var ingen hos os der kom til skud. 
Den eneste bjørn vi så på tæt hold var en som et andet jagthold havde skudt.

Vi syntes nok, at der var færre skudchanser og vi fik heller ikke ret mange elge. Men så bliver det måske bedre i oktober?  

Mørke skyer trækker op men der blev ikke regn.

I september skulle vi skyde mindre tyre.

Når terrængen ikke er for svær behøvs kun nogle få mand til at læsse og køre ud.  Gaffeltyr.

Så glade blir man når alt lykkes!

Jagten med løshund er meget spændende og kræver særdeles god kondition hos både hund og hundefører. Her en jämthund.

Bjørneskind  af en måske 3 års bjørn.

En ung gråhund.

Den er meget smuk. Parykblækhat eller Coprinus comatus. På svensk: Fjällig bläcksvamp.

Op    Startside