Startside

19.5.2018
©Truls Wiberg

Elgjagt i Sverige, 2013 skydestok.dk

November-december i Västergötland
Der var stadig to voksne tilbage på licensen i november. Jagtholdet mødte ret talstærkt op, mere talstærkt end
når der kun er kalve tilbage. Det var måske ikke så underligt når den ene gerne måtte være en tyr. Det er ikke
så ofte som vi har tyre tilbage til sidst. Om morgenen på vej til mødepladsen travede der 4 tyre over vejen foran 
min bil, de var på vej ind i skoven. De gik sammen men det var tydeligt at se at de alligevel holdt på sin rang.
Den største jagtede væk en af de yngre når den kom for nær. I det første drev gik jeg og snart hørte jeg en af 
hundene komme nærmere for fuld hals. Et rådyr kunne skimtes mellem træerne Lidt længere op i bakkerne 
kom der et nyt drev for en jämthund. Kvigen kom bragende og jeg stod lidt bagved et fyrretræ når den travede 
forbi på mindre end ti meter. Senere på dagen skulle der komme en anden kvige endnu nærmere hvor jeg stod
på pas. Vi fik to kvier og dermed skulle årets jagt været slut. Men da vi havde ualmindeligt godt om elg gik
vi ud lige før nytår igen. 

Der var mulighed for at skyde en voksen og en kalv mere. Vi talte lidt om vad vi skulle skyde og der var enighed 
om at skyde en tyr. Dels fordi vi havde skudt en del hundyr tidligere og færre tyre samt at vi havde set mange 
tyre på det seneste. Der var to hundeførere, den ene med en gråhund og den anden med en jämthund. 
Begge gjorde et rigtigt godt stykke arbejde. Jämthunden fik fat i en ko og to kalve og hundeføreren skød den ene kalv. 
Den anden passerede mig kort derefter. Jeg så en meget lys ræv fra samme pas. Gråhunden havde allerede fra start 
fundet elg og startede med at drive den til et pas i den sydlige del af jagtområdet. 

Älgkalv. Foto LJ
Elgkalv skudt for egen hund. Foto LJ

I den følgende time var der afvekslende løb, gangstand og standhals og elg og hund bugtede
rundt i skoven og der var mange jægere der oplevede spændingen når de nærmede sig lige deres pas.
Gråhund og elg endte oppe nord på hos hundeføreren med jæmthunden men den sad nu i bilen. 
Hundeføreren kom til skud yderligere en gang og det viste sig at være den største elgtyr som vi har skudt i området. 
En rigtigt pæn tolvender lå 70 meter fra vejen hvor hundeføreren havde stået når han skød. 
Stor glæde hos os alle over jagtlykken og den fine afslutning på årets elgjagt! 
For min egen del blev årets elgjagter også meget hændelsesrige - i alt så jeg 20 elge og fik skudt en kalv.

Tolvtaggaren. Foto LJ
Den største elgtyr i mandsminde. Foto LJ

 

Mad fra egnen
Oktoberjagten blev lige så fin som septemberjagten. Strålende vejr og egentlig var der kun koldt de sidste dage.
Når vi ankom til gården bød vores værtspar på en middag af en kvalitet som man ikke får ret ofte. Menuen bestod
af tragtkantarel-suppe, lavet efter en opskrift fra en kendt kok. Svampene havde de plukket i skoven.
Her i Jämtland vokser der ikke almindelige kantareller men en anden art - tragtkantarel (Cantharellus tubaeformis)
Den findes også i Danmark.
Til det serveredes hjemmebagt tyndbrød. På gården findes der et særligt bagerhus hvor en kæmpemæssig stenovn
dominerer bygningen. Her bages der et par gange per måned. Tyndbrødet foldes til en "strut" der omsluttede tynde
skiver af rybebryst og salat. Ryberne havde sønnen på gården skudt i fjeldene vest for gården for sin egen hund.

Tragtkantarelsuppe med rybryst i strut

Noa ord
Fra gammel tid måtte man ikke nævne rovdyrene ved deres eget navn. Det gjaldt særligt ulv og bjørn. Det gælder
tilsyneladende stadig. I radion kunne man høre at der havde været en hund der var taget efter "en der nok var brun"
istedet for at sige lige ud at det var bjørn. Ellers bliver bjørnen bl.a. kaldt "nalle" eller "bamsefar". 
Ulven er interessant da navnet "ulv" er fælles for både svensk og dansk men i Sverige brugte man noanavnet
"varg" så længe at der opstod nye noaord som "tasse", "gråben" eller "gråfot". Der findes mange flere navne. 

Tyr- eller kviekalv?
Normalt skydes kalvene som de kommer uden hensyn til køn. Som voksen kommer tyren sidst når elgene færdes sammen,
men man kan ikke være sikker på at den sidste kalv er en tyrekalv. Tyrekalven er ofte en anelse større og man kan, 
når tid og afstand tillader, nogle gange se de små bastklædte knopper af det der senere bliver til geviret. På billedet 
herunder anes anlægget til geviret som en lidt lysere grå knop mellem øje og øre.
Ser man elgene bagefra så er både tyren og tyrekalven mørke mellem lårene medens ko, kvie og kviekalv har en lys hårstrimme.
Strimmen er ikke så tydelig hos kviekalven. Og i øvrigt er det jo et kendetegn som normalt først ses når elgene har
passeret og det er for sent at skyde. Hovedformen er vanskelig at bedømme i levende livet når de bevæger sig. Der
er sjældent tid nok. Tyrekalven kan være lidt kraftigere som det fremgår af billedet her.

Tyrekalv til venstre og kviekalv til højre.

Kødhåndtering
Når alt kommer til alt så drejer sig jagt om at få tilgang til mad i form af det fineste økologiske kød
som er produceret i vores vilde natur, hvor dyrene kan leve et frit og naturligt liv langt fra de kødfabrikker
som svin m.fl. er nødt til leve i. 
Vi har på vores jagthold den glæde, at vi har både meget dygtige slagtere og gode luftige lokaler.
Efter at elgen er skudt tar jægeren ud vom og tarme men ikke lever, lunger, nyrer eller livmoder.
Mellemgulvet efterlades urørt. Skulle elgen være skudt andre steder end i hjerte lunger plejer man at
stikke elgen for at hurtigt tappe af blodet. Der åbnes ellers ikke til struben. Jægeren bør allerede her 
være opmærksom på eventuelle syglige forandringer i de organ der fjernes. 
Når elgene kommer ind til slagt bliver de flået. Elgene ligger på ryg i en vugge. Skindet bliver trukket
af med spil. hvor kroppen løftes i bagbenene og bagbenenes skind holdes fast til gulvet med kæder.
Hjerte, lunger og lever fjernes. Resten af indvolder og endetarm fjernes. Livmoderen spares og sendes 
til videnskabelig undesøgelse tilsammens med en underkæbe af alle de voksne dyr. Dyrene besigtiges
under slagten for skader, bylder, forandringer, lymfeknuder m.m. 

Renligheden er stor. Der vaskes hænder og knive med jævne mellemrum. der bruges forskelleige knive til
flåning og kødhåndtering. Gulvene skrabes og vaskes under slagten for at holde rent og undgå at nogen glider
hvilket er farligt når man håndterer knive og elsave.

 

Resterne
Når man skyder mange elge bliver der meget tilovers. Eventuelle gevirer bliver sparet til montering og hudene saltes
og sælges. Når det er varmt som i år lægges de lidt luftigere. Andre år pakker man dem sammen.



Slagteaffaldet køres meget langt ud i skoven, langt fra bebyggelse da det uværgerligt vil tiltrække rovdyr og fugle.
Stedet kan med fordel placeres for enden af en blind vej. Der må ikke være brønde, åer eller søer i nærheden. 
Hullet placeres hvor grundvandet ikke når op over affaldet.
Man har inden jagten forberedt et ca. 2 meter dybt hul hvor affaldet tippes ned og kan dækkes med et tykt lager jord.
Det forhindrer dog ikke alltid bjørnene og rævene i at grave og få adgang til godbiderne. Ravnene sidder i træerne
og venter på sin andel. 




Skovsø i oktober. På egnen ses stadig andefugle og traner der snart skal rejse sydpå.



Jæger på post. Her er jægeren ved at placere skydestokken mod brystet, hvorefter han holder om toppen af
skydestokken med begge hænder og læner sig lidt forover. Stillingen er behageligt afslappet og kan bibeholdes længe. 
Samtidigt er skydestokken ved hånden når vildtet viser sig.

Praktisk varmt tøj er vigtigere end moden... Fryser man, så kan man ikke stå eller sidde stille.
En eller anden form for signalfarve på hovedet er obligatorisk. Balaklava hue inde under, holder hoved og hals varme 
og kan trækkes op foran underansigtet vilket gør jægeren mindre synlig. En meget stor del af varmen forlader 
kroppen via hovedet.
Varm vindtæt jakke med et antal lommer til radio, ekstra ammunition, batterier, hundepejl, kamera, lommetørklæde m.m. 
Det vil sige de ting der kan blive brug for under jagten. Ved at have dem på sig behøver man ikke bevæge sig ret meget
eller begynde at rode efter dem i rygsækken. Fingervanter uden fingre gør det lettere at skyde. 

Vind- og vandtætte bukser. Det er mest behageligt at bruge seler til at holde dem oppe foruden en livrem til knive m.m. 
Fodtøj er et kapitel for sig. Våde år er det nødvændigt med gummistøvler for vanddybden i moser og bække er for stor 
til læderstøvler. Går du som hundefører i de store moseområder vælger de fleste nok gummistøvler.
Men med rigtigt gode, høje læderstøvler klarer man sig alligevel forbavsende godt. 
Bukserne kan snøres udvendigt eller stoppes ned. Gode læderstøvler er varmere, giver ikke så fugtige fødder og 
støtter meget bedre når man går i ujævnt terræn.


Vi henter elge langt, langt fra vej. Der fældes træer og lægges ris foran ATV'n der tidvis har svært at komme
igennem den bløde mose.


Jämthunden tilbage efter jagten, træt og våd. Den protesterer ikke mod at blive koblet og få lov at komme ind i bilen.


Endelig hjemme, tøre tøj, hvile med en kop kaffe foran komfuret!

Kalvejagt
Septemberjagt - en efterlængtet rejse nordpå til vennerne og de store skove, moser og bjerge i det fjerne.
Der var stadig bjørne på licensen og mange elge der skulle skydes. Først og fremmest kalve, kviger og 
enlige køer samt tyre under ti takker. Halvdelen skal være kalve så det gælder at passe på når chansen
byder sig. Det er let hændt at man kommer bagefter med kalvene. 
Vi har også lov at skyde mård, ræv og grævling. Nogle år bliver der skudt flere ræve men jeg så ikke 
nogen denne gang. Der kan være rensdyr der forstyrrer jagten og vi har sågar haft kreatur der er kommet 
gående med elghunden halsende bagefter. Men som oftest er det elg det hele drejer sig om.

I år var det min tur at være heldig. Så 8 elge, hvoraf 5 på samme pas! Den ene var en tyvetakker... 

Når ugen var omme havde vi skudt 50 % kalve, 33% kviger og køer samt 17% tyre. Et godt resultat.

Foto: Teppas, elghund
Her har elghunden Teppas fotograferet den tyve-takker der passerede mit pas...

Foto: Teppas, elghund
Langsam gangstand, elgtyren lader sig ikke irritere synligt af den gøende hund. 

Foto: Teppas, elghund.
En ganske spændende teknik til at vise hvad der sker på jagterne!


Det er en god ting at huske en hundesnor også når man sidder på pas. Man skal kunne ta fast en løs hund.


Bæver skaber oversvømmelser da de tæpper til vejtromler under vejene.


Røråbningen er blokeret af grene og mudder.


Til slut må røret graves op da det ikke lykkes at få dæmningen væk.


Det skønneste septembervejr... På den anden side går hundeføreren efter bjørn!


I september skyder vi op til 10 takker tyre. De store må vi vente med til oktober. Her en "fjoling" det vil sige en der er født i 2012.


Når man er tilbageholdende med at skyde ældre tyre bliver genenmsnitsalderen og størrelsen bedre.


En nylig flået bjørn kan se ret skræmmende ud...


Morgentåge over myren.


Man skulle ikke tro at man kunne skyde elg når man har to hunde med på pas men det lykkedes...


Endnu en pragtfuld dag...


Schweiss fra elgkalven. Den lå ikke langt væk. Placeringen af dråberne i  hoftehøjde kan indikere en
god træf.


Jämthundene er fremragende til at finde elge. Jeg skulle ha lidt hjælp med at finde elgkalven.


Elgkalven der kom efter at en enlig ko havde travet forbi mig lidt inden. Det er et godt exempel på,
at man skal være tilbageholdende med at skyde til enlige køer i skov. Kalven eller kalvene kan sagtens
bare være lidt bagefter.


Når hundeførerne er færdige med at genenmsøge området kommer firhjulingen og kammeraterne for at hjælpe til med udkørsel.


Flere steder i skovene er der opsat velbesøgte saltstene.


Om aftenen har vi de dejligste måltider sammen med gode venner...

Op    Startside