Skydestokkens historie

Skydestokken er næsten lige så gammel som ildvåbnene.

Det første bevis på ildvåben finder man i form af en skulptur fra Kina fra 1100-tallet. De ældste bevarede våben er lavet i bronze fra 1288 også fra Kina. Ildvåbnene kom til Europa på 1300-tallet. På billedet her til højre ser man en håndkanon der bagud støttes af en stok der på senere våben er blevet til kolben. Fortil understøttes den af foregængeren til skydestokken! Billedet stammer fra den første illustrerede bog om militær teknologi "Bellifortes" af Konrad Kyeser, 1400.

Det første danske våben er fra tiden mellem 1400-1429. Det var en hagebøsse hvor våbnet der bestod af et rør der var forsynet med en hage der kunne hægtes fast på f.eks. en mur eller i et vindue. Et sted på Wikipedia  henvises det til, at "hage" skulle være en stok med en hage til støtte af våbenet - det er måske tvivlsomt.

.  
Hagebøsse med luntelås. Hagen ses længst til højre. Foto: Rainer Halama

Mod slutningen af 1400-tallet kom den "lette" hagebøsse der vejde 15-20 kg. For kunne skyde med den krævede den en støtte - en skydestok.

I perioden fra midten af 1400-tallet til 1600-tallet pågik der flere krige i Japan hvor man bland andet brugte musket.

Under 1500-tallet indførtes lunte og hjullås. Våbnet var blevet lettere og kaldtes nu musket. Der blev brugt en gaffelkæp - en musketgaffel - til støtte.

Musketgaffel eller "Forcett" fra begyndelsen af 1600-tallet. Belagt med perlemor. Genstand fra det svenske Armémuseum. 

En spansk Tercio musketer omkring  1650. Fra Wikipedia Jp. Negre.

Skydning med musket. Bemærk den ret tunge gaffelkæp med metalbeslag. Foto: Michael Mañas.

Gaffelen forsvandt under 1600-tallet da de militære våben havde blevet så lette at de kunne betjenes uden støtte. 
Hvorvidt man som jæger blev ved med at bruge skydestokken, kan man spekulere i, men jeg har p.t.  ikke fundet information derom. 

På 1700-tallet begyndte man bruge flintelås og våbenet kaldtes gevær. Omkring 1810 kom slaglåsen ved midten af 1800- tallet fik man reflede piber. 
Reflingen gjorde det muligt at øge hastigheden hos projektilet og dermed mindskede behovet for grove kalibere. 
I anden halvdel af 1800-tallet kom bagladdere og repetermekanismerne. Brugen af rene blykugler blev erstattet af mantlede projektiler og røgsvagt krudt.

Skovfogedens skydestok
Når jeg begyndte at gå på jagt 1970, lærte jeg mig at bruge en skydestok. Det var typisk en tilfældig kæp fra skoven der blev snittet til og brugt et par gange indtil den forsvandt i brændeovnen eller blev smidt væk.
Den første rigtige skydestok lavede jeg i 1985. Det var en traditionel skydestok lavet i taks med et stykke af et kronhjortgevir foroven. 
Taks (taxus baccata) er et nåletræ der findes vildtvokende nogle få steder i Danmark. Men ellers ses den mest på kirkegårde og i haver. Den kendes på sine meget mørke
nåle, den buskformede vækst og de røde frugter. Taks er giftig, særligt for heste. Træet er tofarvet med en lys splint og en mørkere kerne. Barken er lysebrun 
og flager af. Træet er meget sejt og hårdt med fine årringe. Bearbejdning er vanskelig og tager lang tid. Det er svært at få fat i takstræ og det er for uensartet til at lave mange skydestokke.

Før blev det meget brugt til at lave buer af. Fortidens store slag ved Crécy år 1346, Poitiers 1356 og  Agincourt 1415 er berømte med hensyn til brugen af de engelske langbuer, der var lavet af taks. 

I 2005 ledte jeg efter en skydestok med bedre brugsegenskaber en den enbenede og kønnere end dem som fandtes i de almindelige jagtforretninger. Det lykkedes mig ikke at finde noget som kunne stille mig tilfreds. Istedet begyndte jeg at eksperimentere, dels med selve råmaterialet - der i starten bestod af fyrretræ og senere ask, dels med at dreje træbolte, lime magneter og gummibelægninger. Ask var den eneste hjemmelige træart der både var stærk nok og hvor der var tilstrækkeligt med råtræ tilstede. Elm er også velegnet men elmesygen har gjort, at udbudet af råtræ er stærkt begrænset. For at finde den bedste måde at farve og overfladebehandle træet på blev der lavet et større antal prøver med forskellige træarter, farver og bejdse, der efterfølgende blev behandlet med lakker og olier af flere typer. Prøverne fik ligge ude og blev smidt i en balje med vand. 

Langt de fleste gik til og kunne ikke bruges. En type skilte sig ud - kombinationen af ask, spritbejds og Junckers bordolie. Den var ualmindeligt sej, slidstærk, vandafvisende, ikke afskallende og beholdt farven.

Igennem to vintre lod jeg også en færdig skydestok blive stående ude i haven for at langtidsteste gummi- og overfladebehandlingen. Resultatet var absolut tilfredstillende. 

Jeg har tidligere taget uddannelsen til certificeret auditor i DS/EN ISO 9000 da jeg ønskede, at blive bedre til at styre kvaliteten i produktionsvirksomheder.  

Når udviklingen og produktionen af Skovfogedens skydestok startede i 2005 blev arbejdsprocesserne derfor beskrevet med henblik på at prioritere kvalitet. Jeg analyserede alle fejl der opstod og prøvede at forstå hvorfor, og hvad man kunne gøre for at undvige dem. Fejlene er blevet færre og kvaliteten mere jævn, men der er stadig stor forskel på råmaterialet og det er ikke helt let at finde så mange passende emner som der er behov for. Dette forklarer hvorfor hver skydestok er unik. Ved håndværk vil der altid være små forskelle. Særligt er det vanskeligt at finde træ der både er lige, uden indre spændinger og med flader der egner sig til gravering. Lasergravering bliver mere og mere populær, hvilket stiller større krav til råtræet. 

Udviklingsarbejdet fortsætter stadigvæk og bland forbedringerne kan her nævnes:

-    Bedre limning af magneter
-    Større præcision ved måltagning og fremstilling
-    Tavsere åbning og lukning
-    Spejlvendt udgave til linksskytter 
-    Camouflage udgave
-    Lasergraveringer
-    Bedre indpakning ved forsendelse

Op    Startside