Startside

19.5.2018
©Truls Wiberg

Indskydning - Den stående skydebænk Riffelmærke i guld med egeløv - kræver en vel indskudt riffel!

Vejledning til indskydning af jagtrifler - med eller uden indskydningsbænk

Af Truls Wiberg

Indskydning uden fast skydebænk    Indskydning med fast skydebænk    Indskydning med høj præcision

Indskydning og kontrolskud uden fast skydebænk
Riflen skal være indskudt før du går på jagt. Det er en god ide at teste indskydningen lige inden jagten. Særligt hvis våbnet ikke har været brugt i længere tid eller du har været på rejse og ikke kender til hvilke slag eller rystelser din riffel har været udsat for under rejsen. Ligeledes bør du foretage kontrol eller fornyet indskydning når våbnet har været plukket i stykker, løbet har været igennem ekstra omhyggelig rengøring og hvor der er blevet  strammet skruer eller sigtekikkerten er sat på igen. 

Indskydning fra den stående skydebænk - Skovfogedens skydestok

Under jagten kan det ske at du får en forbier eller anskydninger. Det kan skyldes mange faktorer. For riflens vedkommende bør du kontrollere at det er den rigtige ammunition - den som våbenet er indskudt med, som du bruger. Kig også efter at kikkerten sidder helt fast på våbnet. Prøv lige efter, at piben er fritliggende med et tyndt stykke papir. Papiret føres ind mellem pibe og skæfte og skal kunne bevæges med lethed, helt ned til den forreste bolt. Kontroller at de to bolte til skæftet ikke sidder løst. I forbindelse med megen regn kan en kolbe af træ optage vand og ændre facon. Den klemmer da nogle gange på piben og forandrer herved træfbilledet. 

Har riflen været udsat for et kraftigt stød eller slag, bør jægeren snarest kontrollere at våbenet stadig er tilfredsstillende indskudt. Det er ikke alle gange vi har adgang til en skydebænk når vi er på jagt og vil kontrollere at riflen går som den skal. Det kan også være vanskeligt at finde tilfredsstillende støtte og tilstrækkelig højde over vegetationen i skydefeltet.  

Skovfogedens skydestok er her en god hjælp, da den kan fungere som ”en stående skydebænk”.

Den tobenede skydestok stabiliserer skuddet når ryggen lænes opad et træ. Bemærk også at skydestokken skal hælde bagud som på billedet. Endvidere skal kæberne på stokken holdes let sammenklemte om forskæftet. Stillingen er så langt den mest stabile som vi har afprøvet og det føles som om man ”låser fast” på målet.

Når du først har prøvet at skyde fra denne stilling med skydestokken, er det stor sandsynlighed for at du også vil bruge den på jagt!

Skydestillingen har jeg lært af riffelkoordinator, riffelinstruktør og jagtlærer Hans Otto Jensen


Se bare hans træfbillede her til højre, der er fra december 2011.

Skydestillingen er stående med skydestok og med rygstøtte i lighed med billedet ovenover. Afstand 70 meter med kal. .30-06 og 4 x forstørrelse på sigtekikkerten! Spredningen er ca 20 mm og  der er brugt et overslag på 30 mm. Overordentlig nydelig skydning!

 

Vedrørende forsikringsforhold se Danmarks Jægerforbunds hjemmeside. Læs også gerne artikeln om kuglefang inden du går igang.

Indskydning fra fast skydebænk
Du bør vælge at foretage indskydningen på skydebanen en dag hvor det ikke er blæsevejr.  Benyt en stabil skydebænk med god støtte til både riffel og begge albuer. Albuerne er vigtige! Prøv at mærke på hvor løst skindet sidder på dine albuer. Udenpå har du tøj der også skrider. Står albuerne ikke helt fast vil du ubevidst spænde musklerne og det resulterer i dårligere skydning.

Den bedste albuestøtte opnås når dine underarme danner en omtrendt ligesidig trekant. Er albuerne for tæt sammen bliver din skydestilling ustabil og er de for langt fra hinanden er der en tendens til at du synker yderligere nedad. 

Det forudsættes, at du har kontrolleret dit våben med hensyn til at sigtekikkerten sidder fast, at boltene der holder stok og riffelløbet sammen ikke er løse og at riffelløbet er fritliggende. Endelig skal løbet være trukket rent for olie.

Lyddæmper giver meget mindre rekyle Liggende skydning med bipod

Måske findes der stativ der kan indstilles så at riflen ligger fast og peger på skiven. På billedet til venstre, fra en god dansk skydebane med 100 og 200 meter samt elektronisk markering, ses en fast skydebænk men en blød kontorstol. Det er efter min opfattelse bedre med en tung bænk, der ikke kan bevæge sig - gerne polstret men ikke på hjul! Skydningen er her flyttet indedøre hvilket giver roligere forhold.
Bordpladen må gerne have en lidt større bredde så at der er plads til sandsække til albuestøtten.

På det andet billede af den liggende skytte, hvor riffeln er forsynet med en bipod opnås en meget god skydestilling men den forekommer ikke så meget på jagt i Danmark. Bemærk at skytten får direkte besked på skærmen hvor på bukkeskiven som skuddet traf. Ved tætsiddende træffer kan man forstørre billedet og skudbilledets diameter kan aflæses efter hvert yderligere skud. Det er med til at gøre skydningen hurtig og lærerig at råde over et sådant anlæg.

Start med at placere riflen i skydebænken og sæt den om muligt fast. Tag bundstykket ud. Vælg et tydeligt punktformet mål på ca. 100 meters afstand. Kig gennem løbet og centrer målet i løbet. Vær omhyggelig med at også dit eget øje befinder sig i centrum af løbet - du skal se lige meget af løbet til alle sider. Kig gennem sigtekikkerten uden at røre riflen. Peger sigtekikkertens trådkors på målet så gå videre til indskydningen. Er det en ny kikkert og / eller er afvigelsen meget stor så flyt trådkorset til det peger lige på målet. Kontroller at målet ses i centrum gennem både pibe og sigtekikkert. 

Sørg for at ammunitionen som du bruger til indskydningen dels er den du skal jage med og dels at den er ensartet. Normalt bør du ikke bruge diverse rester fra forskellige æsker. Ved indkøb af ammunition bør du gerne købe et større antal, der er produceret i samme "serie". Se efter LOT nummeret der er stemplet på patronæsken. Men prøv gerne først hvilket fabrikat af ammunition som dit våben skyder bedst med.

Sæt dig på skydebænken og placer dig selv og riflen så bekvemt som muligt. Brug helst tunge sandsække til støtte for riffel og albuer. Løbet må ikke røre ved noget. Riflens forskæfte støttes foran med hånden eller mod en sandsæk. Sørg for at riflen holdes lodret. Skyd et skud på 100 meter og kontroller om du har ramt skiven (ca. 1 x 1 meter), der skal have et tydeligt sigtepunkt. Selve skiven må gerne være inddelt i cm-tern, det forenkler eventuel korrektion. Benyt gerne en observatør der kan se kuglenedslaget hvis du ikke rammer skiven. Hvis du ikke har en observatør så kan du eventuelt starte på den halve afstand. Ret sigtemidlerne så du rammer nogenlunde midt i plet. Vend tilbage til 100 meters afstand. Skyd tre skud så godt som du overhoved kan.

Måltavle med træfbillede og indtegnet tyngdepunkt

Sidder disse skud meget spredt og uensartet så bør du overveje at få hjælp med indskydningen. Danner de en gruppe finder du middeltræfpunktet ved at forbinde de tre skud med lige linier (------) og derefter tegner du en linie (------) fra midten af hver streg til modstående kuglehul - se figur.  Middeltræfpunktet fremkommer da hvor de tre sidste linier skærer hinanden.

Afstanden fra middeltræfpunktet til skivens centrum måles i cm til henholdsvis x-aksen (side) og y-aksen (højde) og sigtemidlerne korrigeres atter. I tilfælde af at du ønsker overslag på 100 meter må du huske at medtage dette i beregningen af hvor mange klik du skal flytte sigtemidlerne.

Ofte står de ballistiske data på din patronæske eller de er vedlagt på en løs seddel. Kig ellers på  fabrikantens hjemmeside. Du opnår som oftest den mest lige kuglebane indenfor jagtrelevante afstande ved at benytte et lille overslag på 2 - 5 cm på 100 meter. Denne kuglebane giver dig den mindste risiko for anskydninger hvis du bedømmer afstanden forkert!

Du skyder nu igen tre skud og gentager ovenstående hvis det er nødvendigt.

Du kan læse mere om skydning og træning her på hjemmesiden.

Skyder man ikke meget kan det være svært at huske til hvilken side som man skal dreje knapperne på sigtekikkerten. Det hjælper at lave en lille tegning og lægge den i våbenfutteralet. Har man ikke manualen til sigtekikkerten er det ikke andet at gøre end at prøve sig frem. Tip: spar ammunition og kig gennem riffelpiben i stedet. Der forekommer flere betegnelser på knapperne for justering af træfbilledet i højde og side. 

 
Eksempel på justering af træfbillede


Huskeregel: Du "skubber" trådkorset til træfpunktet ved at dreje på knappen medurs respektive"trækker" trådkorset til træfpunktet ved at dreje på knappen modurs.

Knappen på siden af sigtekikkerten der er beregnet til justering af træfbilledet i x-aksen eller i det vandrette plan, kan være mærket med "R" for Right/Rechts eller Højre men "L" for Left/Links eller Venstre forekommer også. Knappen ovenpå sigtekikkerten til justering i y-aksen eller det lodrette plan, kan være mærket med "H" for Height/Höhe eller Højde. "Up" forekommer også ofte. "H" ovenpå betyder således ikke "Højre" og "L" på siden ikke "Lav"!

For at gøre forvirringen endnu værre har de forskellige fabrikater ikke ens pileretning.

Vær opmærksom på at hver knap kun kan drejes indenfor et begrænset område. Hvis man under indskydningen opdager, at man når yderstillingen for en knap bør man undersøge om kikkerten er monteret korrekt og eventuelt søge hjælp. På nogle sigtekikkertmontager er der mulighed for at justere sigtekikkertens placering. En ny sigtekikkert er normalt centreret hvor både den optiske og mekaniske akse sammenfalder men er sigtekikkerten brugt er det ikke sikkert at grundindstillingen er rigtig. 

Du centrerer sigtemidlet i sigtekikkerten ved at dreje hver knap til et yderpunkt og tælle antal klik indtil det modsatte yderpunkt nås. Klik tilbage antal klik divideret med 2.

Som grundregel flytter et klik 1 cm på 100 meter. Men der forekommer også sigtekikkerter med andre inddelinger. Ofte ses også teksten "1 click ¼" 100 Yards". Det betyder at 1 klik flytter træfbilledet 6,35 mm på 91,44 m eller 6,9 mm på 100 m. 

Skulle du være ejer af en amerikansk sigtekikkert kan du komme ud for at den benytter enheden MOA (Minute of Angle). 1 MOA er 29,09 mm på 100 meters afstand. For hvert klik flyttes trådkorset enten ¼ MOA svarende til  7,27 mm på 100 m. eller 1/8 MOA svarende til 3,6 mm på 100 m.

Horisonten rundt er der 360°. Hver grad inddeles i 60 minutter (60'). Hele cirkeln omfatter således 360 x 60 = 21600 minutter. I en cirkel med 100 meters radius er cirkelns omkreds givet ved 2 π r eller 2 x 3,14 x 100 = 628 meter. Enheden MOA kan da beregnes for afstanden 100 meter fra skytten som 628 / 21600 = 0,029 meter eller 29 millimeter. I USA bruger man yards. Da 100 yards er lig med 91,44 meter er en MOA enhed lidt mindre i amerikanske artikler. 2 x 3,14 x 91,44 / 21600 = 26 millimeter. 

Endelig er der sigtekikkerter med MIL-DOT der er særligt brugt ved lange afstande.  Et klik på 0.1 milliradian, svarer til 1 cm på 100 meter og 10 cm på 1000 meter.

Har du problemer med at træfbilledet "kryber" - ændrer sig uden årsag, bør du kontrollere at sigtekikkerten sidder fast. Og husk -  det er bedre at bruge sine penge på en god stålmontage og en god, eventuelt brugt, sigtekikkert end på en dyr riffel... 

For at holde en sigtekikkert vandtæt kræver det at lågene til de to knapper og et eventuelt rødpunktsigte er skruet tæt og korrekt til. Læg derfor de to låg et sikkert sted under indskydningen! Gerne i en lomme eller i noget du alligevel tager med hjem...

I de ballistiske tabeller er projektilets bane oplyst med et positivt tal frem til hvor projektilet skær x-aksen ved værdien y= 0. I tabellen er dette punkt oftest markeret med en ring med et kryds i. Efter dette punkt er tallene negative. Vær lige opmærksom på om det er yards eller meter respektive inch eller cm / mm som enheder. 

 

Eksempel 1, tungt projektil til elgjagt:

 
Indskudt til 200 meter

I dette eksempel kan du således udmærket nøjes med at skyde ind på 100 meters afstand indtil du træffer godt 8 cm over centrum.  

Rent faktisk skærer projektilet sigtelinien to gange. Indenfor kort afstand fra riffelmundingen ligger projektilbanen således 3 - 5 cm under sigtelinien, forudsat at du bruger en sigtekikkert. Der er to situationer hvor man skal være opmærksom. Skyd ikke et lavt hjerteskud på f.eks. et rådyr der står meget tæt på dig. Du risikerer at skuddet bliver for lavt. Hold i stedet lidt højere og bagved boven. Den anden situation er ved aflivning på korte afstande.


Du rammer præcis hvor du sigter to gange. Projektilet krydser sigtelinien første gang  i 25 - 50 meters afstand fra skytten.


Eksempel 2, lettere projektil til råvildtjagt:


Bemærk forskellen i projektilbanen når man vælger en indskydningsafstand på 100 respektive 179 m., se de to nederste linier i venstre tabel. 

Bruger du forskellige projektilvægte kan du opleve, at træfpunkterne ligger et godt stykke fra hinanden. Man skulle forvente at den lette ammuntion altid ramte højest og den tunge lavest. Det er ikke altid tilfældet. Du kan være heldig at f.eks. spidskarp ammunition til din riffel har samme træfpunkt som din jagtammuntion, men det er ikke nogen selvfølge.

Tag udgangspunkt i de ballistiske tabeller og afprøv så din ammunition og find selv den bedste kuglebane for de almindelige jagtafstande. Det giver træning og gør dig fortrolig med dit våben.

Kan våbenet sættes fast i skydebænken med sigtekikkertens trådkors lige på målet, kan du spare ammunition ved at flytte trådkorset til skudhullet (eventuelt til middeltræffepunktet i tilfælde af flere skud) med en gang. I teorien kan du da indskyde riflen med kun to skud! Et skud til indskydning og ét til kontrol. 

Indskydning med høj præcision
På jagt er det næsten altid det første skud der gælder. Løbet er koldt. Derfor bør også indskydningen foregå med koldt løb. Det indebærer at du skal bruge meget mere tid på skydebanen. Du bør således vælge enten et sted eller et tidspunkt, hvor du har rigelig tid til indskydningen og ikke føler dig presset af andre skytter der vil til på banen. 

Du følger ovenstående fremgangsmåde ved indskydningen men skyder kun et skud ad gangen. Lad løbet blive koldt mellem hvert skud! Efter tre skud beregner du middeltræfpunktet og foretager eventuel justering af sigtekikkerten.

Når du er tilfreds med træfbilledet skyder du fem - seks skud lige efter hinanden så nøjagtigt du kan. Riffelpiben bliver varm og er du heldig bibeholdes træfpunktet. Ellers så "vandrer" træfferne på grund af at løbet bliver varmt - og så kender du din riffel lidt bedre!

Din riffel er nu indskudt med den pågældende ammunition under de rådende vejrforhold. Faktisk varierer dit indskydningsresultat med både vind, temperatur, luftfugtighed og lufttryk. Skal du således på jagt i frostvejr og er riflen indskudt til bukkejagten er det en god ide, at kontrollere træfbilledet med en kold riffel og ikke mindst ligeså kold ammunition.

I denne artikel har du kunnet læse om indskydning. Hvis du vil kan du læse mere om skydning og træning eller sikkerhed ved skydning.  Prøv også det lille regneark med beregning af størrelse og afstande for skydeskiver.

Husk altid at trække riffelløbet rent for olie inden du skyder!  

Op    Startside    Bestil & køb