Startside

8.12.2018
©Truls Wiberg

Pleje af skydestok skydestok.dk

Vedligeholdelse og pleje af Skovfogedens skydestok

Pleje    Opbevaring    Vedligeholdelse    Skader

Pleje
Den tobenede skydestok fremstilles i bejdset  Ask som derefter overflade behandles med Rustikolie. 
Har stokken været ude i regnvejr så tør den af med en klud og placer den i et lunt lokale natten over. Stokken bør helst tørre med samlede støtteben.
Ved behov kan overfladen slibes let med fint sandpapir og efterfølgende behandles igen med et par tynde lag Rustikolie fra Junckers, så holder den sig smuk og vandafvisende. Giv bolten et par dråber skæfteolie to gange om året. 

Opbevaring
Når skydestokken ikke anvendes opbevares den ved tilpas luftfugtighed og køligt med samlede støtteben. Gerne hvor det ikke er opvarmet som i forgangen, garagen, loftet eller i jagthytten. 

Pas på med at efterlade den i langvarig kontakt med jorden eller hvor det enten er meget fugtigt eller meget varmt og tørt. 

Vedligeholdelse, mindre reparationer som du selv kan udføre
Skydestokkens overflade er behandlet med mange tynde lag olie der hærder og danner en blank og glat overflade der afviser vand. Overfladen slides under brugen og bør efterbehandles ved behov. 

Overflade: Slibes let med fint sandpapir (240) og males efterfølgende med et par tynde lag med Rustikolie. Undlad at male på gummi og bolt. Spidserne der er i kontakt med jorden slides mest. Ved behov kan spidserne rengøres og slibes rene med sandpapir. Efterfølgende bør de først behandles med et træbeskyttelsesmiddel for at modvirke at træet nedbrydes ved jordkontakt og derefter med bejdse og fire tynde lag med Rustikolie.

Lasergravering: For at bevare graveringen skal du være forsigtig og ikke placere denne mod nogen skarp eller hård genstand eller lade den ligge og gnave. Brug f. eks. beskyttelsesrøret i bilen. En gang i mellem kan du male graveringen med Junkers Rustikolie.

Bolt og split: Et par dråber skæfteolie to gange pr. år. 

Gummibelægning: Fjern løst siddende lim rester. Brug et tyndt lag almindelig kontaktlim på begge flader. Lad tørre indtil limen er tør (10 minutter) Sæt gummibeklædningen på og pres hårdt. Lad limen tørre et døgn.

Knirkende lyde: Skulle stokken begynde at knirke så giv først bolten et par dråber skæfteolie og åbn og luk stokken et par gange og lad stå over natten. Du kan også åbne stokken 90° og kom lidt vaseline på fladerne rundt bolten.

Magneter: Skulle en magnet mod formodning løsne kan du om nødvendigt rense hullet med et 6 mm træbor. Vær omhyggelig med at hullets diameter og dybde ikke bliver større. Du er nødt til at bruge hurtigtørrende tokomponent epoxylim da magneterne er meget stærke. Kontroller at magneten vender ret inden du sætter den på plads!

Større skader
Skulle uheldet være ude så kontakt os og få et godt råd.

Op    Startside