Elgjagt i Sverige, 2014
Oktober i Västergötland
Når vi kom hjem fra Jämtland viste det sig, at man under de tre
første elgjagtdage havde skudt to kalve. Det blev derfor
besluttet at vi skulle på elgjagt igen. Det gik ret let og vi fik tre voksne
elge på to dage. Vi har adgang til et godt
kølerum og kan lade elgene hænge tilstrækkeligt længe inden slagt. Først
tog vi de to kalve og en halv elgtyr
som vi havde med fra Jämtland og efter yderligere et par dage de tre voksne.
Mange timer med kniv uden at nogen
skar sig så vidt jeg kunne se. Store fine kødstykker til alle og ganske meget
fars. Så nu er fryserne fulde igen!
For mange er vores fælles tid ved ilden et højdepunkt på dagen
6-hjulet Polaris klarer let at trække tyren ud
Strækningen fra skoven til slagteriet klares i frontskoveln
Der er ikke alle elge der falder lige lettilgængeligt - denne
måtte vi trække ud for hånd
Oktober i Jämtland
"Skitjakt" siger jægerne i Sverige til hinanden som vi
siger "knæk og bræk". Og denne gang fik vi faktisk opleve
hvor forfærlig galt det kan gå - det blev virkelig "skitjakt".
Jeg har aldrig været med til at miste en hund under jagt før
- og jeg har gået på jagt siden 1970. Både ulykker i
trafikken og hunde der er gået igennem isen har sluttet lykkeligt. Der har
været hunde der er blevet sprættet op
af vildsvin - og reddet. Der har været hunde der er blevet ramt af hagl - uden
efterfølgende mén. Ingen hunde taget
af ulve eller andre skader fra de store rovdyr. En elghund blev aflivet da den
formentlig var blevet sparket af en elg og fik
hoften ødelagt. Hundeslagsmål er faktisk den form for "ulykke" der
har medført de sværeste skader i min tid.
Det er meget vigtig, at skytten hele tiden har opmærksomheden
rettet på baggrund/skudretning, at målet er
frit og at der ikke findes andre dyr eller hunde i skudlinien, bagved eller på
vej at komme i nærheden. Elghunden
er hurtig og ikke særligt høj i forhold til en elg. Det kan være let at
overse hunden i vegetationen. Hunden kan
pludseligt skifte position, indhente vildtet og løbe på bagsiden uden at
jægeren ser den. Elghunden gør når den
får stop på elgen og når elgen går langsomt. Ofte tiger hunden under hurtigt
løb og gør det vanskeligere at holde
rede på hvor den befinder sig. Den kan også sagtens stå ved elgen og være
tavs!
At få frem en dygtig elghund eller anden jagthund er
resultatet af et meget stort arbejde over flere år. Den er også
et familiemedlem! Pas godt på vore hunde!
Næste generation jämthund er på vej!
Det er måske ikke så mange der tænker over hvor almindeligt det er at der er
en eller flere i et jagtselskab der
har vanskelighed med - eller slet ikke kan skelne rødt fra grønt. Den hund der
blev skuddræbt bar en meget
tydelig rød-orange vest der dækker en stor del af brystkassen. Det gør den
let synlig for ca. 93% af alle hvide
mænd og mere end 99% af kvindelige jægere. De resterende, er i større eller
mindre grad rød-grøn farveblinde.
7% rød-grøn farveblinde svarer til ca. hver 14. mand. Tallet varierer lidt med
forskellige undersøgelser.
Er du jæger - så gør dig selv og os andre den tjeneste at
prøve denne rød-grøn
farveblindheds test
Skulle testet vise at du har vanskeligt ved at skelne mellem rødt og grønt bør
du fortælle dette till jagtlederen og dine
kammerater. Man kan da måske finde en farve som ses bedre.
Norrlandslav (Nephróma árticum) bliver op til flere decimeter
stor og des gulgrønne farve gør den let at kende.
Efter et eftersøg på 600 meter fandt vi denne elgko inde i tæt
skov - det er sjældent de går så langt.
Når traileren er fuld kør vi til slagteriet
Klar til slagt.
Der skal også være tid til at nyde stilheden og lufte hunden.
Hunden får bære madpakken...
Årets største tyr - en nittenender, men ikke den største som
vi så...
Frostmorgen, minus 8°. Elg kvige efter hurtigt hundearbejde.
Resultatet af oktober-jagten blev noget mindre end ventet. Der
skal skydes nogle tyre og kalve
inden kvoten er fyldt. Det må så hundeførerne tage sig af inden sneen kommer
- og den er ikke
langt væk!
September i Jämtland
Et meget smukt pas - klik på det og se det i fuld størrelse.
Ikke langt herfra så jeg bjørn for første gang i mit liv.
Under hele ugen var der tørvejr og varmt, næsten sommervejr.
Alt for varmt for hundene
og der var mere end en der sagde: "Egentlig er jagten i oktober den
bedste!" Da er luften
kølig, hundene kan arbejde og hele jagten bliver mere spændende.
Men vi var glade for at vi endnu en gang fik muligheden at
være sammen med vore venner
og opleve den smukke skov, de bløde bakker og de storslåede moser, hvor - hvis
man er heldig
- ikke hører andet end vinden og hundene der giver hals når de får
nærkontakt med elgene.
Denne gang var der færre elge end der plejer og vi oplevede et par dage at
komme hjem uden at
vi fik nogen. Den eneste gang jeg så en elg så var den på 150 meters afstand
og viste sig
i halvanden sekund.
Parolen bød os at skyde mindre tyre, det vil sige ikke over
10 ender. Det blev overholdt. Når vi nu starter
en uge tidligere end vi gjorde i gamle dage så skyldes det at vi gerne skulle
nå at få lov at skyde bjørn.
Men bjørnejagten er blevet specialiseret og foregår i dagene før, rundt
omkring i hele det område som har
fået en tildeling. Der er jægere der har specialiseret sig i bjørnejagt med
særlige plothunde og meget træning
og rekognosering inden. I vores tilfælde var tildelingen på 20 bjørne og de
havde taget slut allerede inden vi rejste
derop. Der er formentlig ganske mange bjørne når der skydes fuldt så hurtigt.
Nogle er af den opfattelse, at en ko med kalv der bliver jaget
af en hund er mere tilbøjelig til at efterlade kalvene her
i begyndelsen af september. Allerede i oktober følger de måske bedre med koen
når hun drager afsted. Det indebærer
at risiokoen for at skyde en enlig ko der har efterladt kalvene måske er anelse
større i begyndelsen af september end senere.
Det er en god regel at undlade at tage chanser - og særligt
når hunde og hundefører er trætte og alle jægerne vil hjem!
Det lykkedes for min jagtkamrat at nedlægge en kvige der tog
sig et morgenbad i bækken lige ved hans pas.
Et gammel pas der sjældent bruges
En kvige bliver hivet frem og op på traileren
Leonbergerhvalpen møder en elg for første gang - hun er kun
seks måneder. Halen mellem benene... Men snart er det kun sjovt.
Det hyggelige selskab og den enestående lækre mad
glæder os alle! Her er der serveret krebs,
gravet lax,
nyrøget stalling, ostepaj, hjemmebagt brød, norsk myseost, dansk roquefort og dansk julesnaps og
export...
Op
Startside