Kuglefang eller rikochette? 

Har du kuglefang når du skyder med kugle? Om sikkerhed ved skydning med riffel.

Skydning  Rikochettefaren   Projektilet   Grene og kviste   Kaliber og ammunition   Afstandsbedømmelse   Rekylskræk   Skydning og træning    Bestem retning til nabopasset  Kuglefang  Skuddet   Træning   Sikkerhedsfarver  Russisk roulette  Regler og gode råd

Af Truls Wiberg

Skydning fra skydestige eller skydetårn
I de tilfælde hvor naboer ikke kan blive enige om at opstille en eller flere skydeplatforme i eller ved skel skal disse opstilles minimum 130 meter inde på eget jagtareal. Dette indebærer at riffeljægeren ofte er henvist til at skyde ud mod skel i stedet for at skyde ind mod sit eget. Lovens bestemmelse bunder vel først og fremmest i hensynet til naboens jagtrettigheder og desværre ikke i sikkerhedsmæssige forhold. Det ville være at foretrække at man altid skød ind mod sit eget areal, da man her normalt har større kendskab til om der er andre mennesker, husdyr, bygninger m.v. tilstede. Ligeledes har man som oftest større kendskab til terrænforhold og den baggrund som kuglen / projektilet sendes af sted mod. En cirkel med en radius på 130 meter dækker et areal på 5,31 ha. 

Det er ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt uhensigtsmæssigt at loven p.t. på den ene side tillader riffeljagt på mindre arealer men ikke uden naboers skriftlige samtykke tillader brug af en skydestige / hochsitz eller et skydetårn / hochstand. Det ville her, ofte være særligt påkrævet at få riffelskytter så højt op som muligt på disse mindre arealer og gerne med skyderetning ind mod eget areal!   

Før 2004 skulle der være 200 meter mellem skel og skydeplatform. Jægeren var da nødt til at afvente at et dyr bevægede sig langt ud fra skellet inden der kunne afgives forsvarlige skud. De nuværende 130 meter kan friste til at afgive et langt skud til dyret når det træder over skellet. Lad være med det! Påskudte dyr søger ofte tilbage over skel igen, ind i dækning og giver anledning til eftersøg og kan sætte naboforholdet på alvorlig prøve. Åbenhed, ærlighed og mådehold er nøgleord for et godt naboskab!

Så hvis du sidder i nærheden af skel så er det klogt, at lade dyret komme langt ud og være omhyggelig med at træffe korrekt første gang. Sørg forinden for at der er støtte at få på skydestigen eller i skydetårnet. Tag i øvrigt med dig en skydestok!  Sørg for at kuglefanget er i orden - der skal være så meget "jord" over ryggen på dyret som muligt!

Husk at dyret ved et rent hjerteskud ofte laver et kort sprinterløb og at det derfor kan være sikrere at skyde en anelse højere oppe på bladet.

Den største tilladte højde er 5 meter fra jorden til platformens gulv og for skydestigens vedkommende 5 meter til sædet. Bygger du højere er det ulovligt. Ved højder over 5-6 meter slutter faldulykker ofte dødeligt! 

I store dele af Danmark bedrives der riffeljagt i terræn der er meget fladt og hvor der kan være vanskeligt at opnå et forsvarligt kuglefang. Det er altid en god ide at forsøge at opnå en høj placering i terrænet og skyde nedad. Det kan være oppefra en bakke eller en skydeplatform. Dels giver det et godt overblik og dels reduceres risikoen for en opspringer når vinkelen mellem projektilbanen og nedslagsstedet bliver mindre spids. Det er dog en udbredt misopfattelse, at bare man sidder i en hochsitz eller i en hochstand så går kuglen i jorden. Det er ikke rigtigt.

Det kan være svært at afgøre hvor stor hældning kuglefanget har. På figuren er kuglefanget vist med vinkel til vandret. Skydetårnets højde bidrager i dette tilfælde med ca. 3°. Det indebærer at kuglefanget i de tre nederste figurer er henholdsvis 13, 23 og 43°. Den sidste svarer ret godt til banevolden på en skydebane.

Fire skudsituationer med aftagende risiko for rikochetter. Vinkelen er målt til den plane jordoverflade (360°).

Vedrørende lovgivning, se Danmarks Jægerforbunds hjemmeside.  

Rikochettefaren
Opspringere kan opstå på mange måder, risikoen varierer og er afhængige flere faktorer hvilket gør forudsigelse om risikoen vanskelig. Skytten får kun sjældent viden om hvad der sker projektilet efter skuddet da dette normalt kun efterlader sig sparsomme oplysninger om hvor det forsvandt hen. Den manglede viden må ikke resultere i uforsigtig skudafgivelse!

Man bør være opmærksom på, at et projektil kan rikochettere ikke kun fra jord, sten og vand men også fra andre genstande som træer og grene og anden vegetation. På dansk kalder man en rikochette for en opspringer, hvad det som oftest er tale om. Rikochetten kan bestå af hele projektilet eller dele deraf samt opspringende materiale fra underlaget eller det der rammes. Men der kan lige så vel være et projektil der rammer en lodret forhindring og springer til siden. Et træ eller en fast genstand. Endelig er der en lille risiko for at man rammer en gren og kuglen ændrer retning i en nedadgående bane. Dette er særligt farligt ved jagt i skov hvor man gerne bruger en bakke til at skille skytterne ad, så de tror sig være i sikkerhed. I skov kan et projektils bane afvige betydeligt fra sigtelinien. I en artikel i Svensk Jakt, nr. 10 2006 beskrives afvigelserne i skov som værende op til godt 80º til hver side og med en risikozone på 200 meter i tæt skov. I åben skov bliver zonen større.  Det fremgår ikke af artiklen om det er tale om typisk svensk skov der til større delen består af gran- og fyrretræer der er blødere træarter eller om der er taget højde for hårdere træarter i Sydsverige, svarende til danske forhold. De meget store afvigelser bør give stof til eftertanke ved planlægning og afvikling af riffeljagt i skov. På www.schweisshunden.dk kan man finde en udmærket artikel om "Sikkerhed ved riffeljagt" der omtaler lignende tyske forsøg men med græsstrå og kviste fra rødgran. 

Mit kvalificerede gæt, er at rikochetternes spredning ud fra sigtelinien vil være normalfordelte og at der således sjældne gange vil optræde enkelte projektiler og projektilfragmenter, der både med hensyn til afbøjning, restvægt og hastighed overstiger det man ellers oplever. Læste lige om en jæger der skød et stykke råvildt i skovterræn og hvor en anden jæger på naboposten oplevede, at projektilet (30-06) ramte ind i træet lige over hans hoved. Naboen sad 90° til siden.

Der er flere faktorer der påvirker risikoen for at få en opspringer og farligheden.

Se her hvad der kan ske ved skydning til en jernplade. Bemærk at projektilet kommer tilbage fra målet, rammer derefter jorden foran skytten og flår til sidst høreværnet af ham! Kaliber .50 med en 48,6 g projektil og afstanden er 90 meter.

Hvor langt når projektilet?
Skyder man stående med f.eks. .30-06 et vandret skud vil projektilet ramme jorden 400 - 500 meter ude. Der er stor risiko for farlige rikochetter. Jo højere vi løfter riffelpiben desto længere når kuglen ud inden det rammer jorden. For de almindelige jagt kalibre nås maksimum ved ca. 35° hvor kuglen slår ned i størrelsesorden 3 - 5 km ude. Kuglen kan være 20 - 35 sekunder om at nå frem og vil stadig kunne være dødelig for et menneske!

Hvor hurtigt er projektilet?
En kugle i f.eks. .30-06 vil have en udgangshastighed (Vo) på ca. hastighed 700 - 900 m/s eller 2.520 - 3.640 km/t. Det svarer til mach ca.  2 - 3  eller den hastighed de hurtigste jetjagere flyver med! Ved nedslaget efter måske 4.500 meter er hastigheden nede på ca. 140 m/s eller godt 500 km/t. Det er lidt langsommere end de hurtigste engelske jagerfly under anden verdenskrig eller nutidens hurtigste tog.

Projektilet er ikke lige frem langsomt hvis vi kun kigger på omdrejningstallet. 3.000 rps eller omdrejninger pr. sekund ved riffelmundingen. Fik en cylinder med tilsvarende diameter (7,62 mm) lov til at rulle hen ad motorvejen ville du sandsynligvis blive overhalet, da hastigheden ville være ca. 260 km/t! Har du nogensinde prøvet at holde et cykelhjul der drejer rundt, hvor du holder fast i akslen i dine hænder i udstrakte arme? Så ved du at det er meget svært at ændre retning på hjulet. Det samme fænomen stabiliserer projektilets flugt gennem luften.

Erfaringen har vist at projektilet er mest stabilt når det roterer med en hastighed der er ca. 10 % af udgangshastigheden Vo. 

Rotationshastigheden bestemmes af projektilets hastighed Vo og stigningen S i riffelløbet. Stigningen måles i mm og er den afstand i løbet hvor riffelgangen lige præcis drejer en omgang. Rotationshastigheden i m/s =  projektilets diameter x 3,14 x Vo / S.  Brug meter som enhed for diameter og stigning.

Hvor stor energi har projektilet? Lidt regnehjælp...
Anslagsenergien oplyses i Joule (J) der er den afledte SI enhed for arbejde. I ældre litteratur ses kilogrammeter (kgm). Du kan let omregne mellem J og kgm. 9,81 J = 1 kgm. Det er også let at beregne anslagsenergien når man kender projektilets masse og dets hastighed ved anslaget. Anslagsenergien E = (m v²) / 2. m = projektilets masse i kg og v = projektilets hastighed i m/s.  For enkelthedens skyld  benytter man sig som oftest af de ballistiske tabeller der oplyser anslagsenergien ved typisk 0, 100 og 200 meter.

For at forstå hvad for en størrelse en "Joule" er må vi dele den op i bestanddele.
Anslagsenergi er i fysisk forstand arbejde og defineres som kraft x længde. Kraften 1 Newton x længden 1 meter kalder man 1 Joule (1Nm = 1 J)
Ofte taler man om "kuglevægt". I fysisk forstand og til beregninger bruger vi ikke vægten men massen:
Massen 1 kilogram har i Danmark vægten eller tyngden 9,82 N da den påvirkes af tyngeaccelerationen 9,82 m/s².
Vægten er ikke konstant men varierer afhængig hvori verden den måles. Massen derimod ligger fast. 
Det vil sige at massen målt i kilogram påvirkes af kraften målt i Newton. 
Kraften defineres som masse x acceleration. Og acceleration som hastighed / tid. Endelig er hastighed længde / tid. 

Ofte ser man projektilets masse oplyst i grains. 1 grain svarer til 64,79891 milligram eller 0,06479891 gram og 1 gram til 15,43235835 grains. Har et projektil massen 200 grains kan vi omregne til gram: 200 x 64,79891 / 1000 = 12,95 gram. Tilsvarende 7,0 gram x 15,4325835 =  108 grains. 

Fortsætter vi med .30-06 kan vi således beregne anslagsenergien ved 100 meter for f.eks. en 11,6 grams kugle når V₁₀₀ er bestemt til 753 m/s:

E = ((11,6/1000) x 753² / 2 ; E = 3.289 J. 

Tilsvarende kan vi også beregne hvor farligt projektilet er ved nedslaget efter ca. 4.500 meters fugleflugt i parabelbanen:

E = ((11,6/1000) x 140²) / 2 ; E = 113 J.

Det svarer til kaliber 22 på ca. 100 meter!  

Hvis du - hvad du bestemt ikke bør gøre - skyder lige op i luften vil jordens tyngdekraft og luftmodtanden på et tidspunkt få projektilet til at begynde at falde tilbage mod jorden i frit fald. 
Projektilet accelerer på sin vej nedad og der opnås en sluthastighed i størrelsesorden 50 - 100 meter per sekund. Er det farligt? Ja, det er det! 
Risikoen for at nogen bliver træffet er meget lille, men man risikerer at blive ramt ovenfra i hovedet, hvilket gør det særligt farligt / dødligt! 
Anslagsenergin kan i lighed med ovenstående beregnes som:

E = ((11,6/1000) x 100²) / 2 ; E = 58 J.

Sluthastigheden eller mere korrekt terminalhastigheden, beregnes som:  vt = √ (2mg) / (ρ Cd A)) hvor m = projektilets masse (kg), g = 9,82 m/s² , ρ ("Rho")  er luftens densitet (1,2041 kg/m³ ved 20° og 1 atm), Projektilets modstandskoffecient Cd
og endelig A for projektilets tværsnitsareal (m²). A er det gennemsnitlige areal som projektilet har på sin nedtur. 
Der er flere faktorer der gør en præcis beregning vanskelig. Luftens densitet og temperatur falder når vi bevæger os op igennem atmosfæren. Projektilet er ikke nødvændigtvis stabilt under nedturen. Når projektilet falder "på tværs" opnår A sin maksimum værdi og tilsvarende minimumsværdi når projektilet  falder med sin længdeakse parallelt med faldriktningen. Forsøg har vist at terminalhastigheder på op til 100 m/s er mulige for kaliber .30

.30-06 er en meget alsidig kaliber der i 2006 havde 100 års jubilæum. I betegnelsen .30-06 står 30 for løbets diameter i tommer og vi kan omregne til millimeter ved at multiplicere med 25,4 som er antallet millimeter på en engelsk tomme: 0,30 x 25,4 = 7,62 mm.  Det gælder også for de øvrige kalibre der starter med et "." som .22, .222, .243, .270, .308, .375 m.fl. 

"06" i .30-06 står får året 1906 hvor kaliberen først blev taget i brug i Amerika.

Ser vi på 6,5 x 55 kan vi for en 10,1 grams projektil beregne anslagsenergien ved 100 meter til ca. 2.100 - 2.375 J beroende på hastigheden. Skyder vi på meget længere afstande falder anslagsenergien under 2.000 J. Det er vært at bemærke at ved elgjagt i Sverige skal der benyttes klasse 1 våben og  ammunition der enten opfylder kravet minimum 10 grams projektil og 2.000 J ved 100 meter eller 9 grams projektil der opfylder 2.700 J ved 100 meter. Som det ses kan 6,5 x 55 lige akkurat bruges til elgjagt men man bør vise tilbageholdenhed m.h.t. lange skudafstande.

Som det kan anes i den ovenstående tekst kan man altså finde lette projektiler med høj hastighed der har nogenlunde den samme anslagsenergi som tungere projektiler der har en lavere hastighed. Militærmedicinske forsøg har vist at hastigheden har forholdsvis større betydning for skuddets virkning  end kuglevægten til levende mål.

Riffelprojektilet der er velegnet til jagt er kendetegnet af høj hastighed, stor anslagsenergi, hurtig opbremsning, stor afgivelse af energi, stor ødelæggelse af det væv projektilet trænger dybt ind i. Energiafgivelsen er proportional med vævets tæthed. Der afgives således mere energi når projektilet rammer f.eks. muskler og lever end når projektilet går gennem lungerne.

Burde man da ikke altid vælge ammunition med høj hastighed? Svaret kommer an på til hvad og hvor den skal bruges. Det kigger vi lidt på i det følgende.

Skud gennem kviste, grene og græs
Hovedregelen er at du altid skal have frit skud til uskadt vildt. Også grovere kalibre fragmenterer mere eller mindre og de tunge projektiler vælter ofte og ændrer retning når de rør noget på sin vej til målet. Fragmenter og væltede projektiler forårsager anskydninger og giver vanskelige eftersøg. Ligeledes stiger risikoen for at en eventuel jagthund skades.

På skydebanen bør du omhyggeligt studere hullerne i tavlen og se om din valgte ammunition lader projektilet slå ind vinkelret på tavlen eller har tendens til at vælte. Rundt hullet opstår der i papskiven små radiære revner og disse bør være ligeligt fordelt rundt hullet. Er hullet ovalt eller er revnerne samlede i en side rammer projektilet ikke vinkelret på tavlen. Projektiler der rammer deres mål skævt får en ringere penetration.
Du kan da eventuelt prøve anden ammunition, projektiler eller ladning.

I skov og krat kan det være vanskeligt at opnå ideal situationen hvor skudfeltet er absolut rent. Vi overser let et tyndt græsstrå eller kvist og i den uønskede og uheldige situation kan den større kaliber med et lidt langsommere projektil være en fordel. 

På åbne marker og hvor terrænet er fladt, kan en hurtig og let kaliber som .222 være et godt valg, da det kan være lettere at overskue eventuelle forhindringer i projektilbanen og risikoen for rikochetter bliver mindre da projektilet er tilbøjeligt at fragmentere når det rammer græs eller anden vegetation. Projektilbanen vil være mere lige ved høje hastigheder og projektilet vil oftest fragmentere ved kontakt med græs og kviste.

Norma har genudgivet en gammel klassikker: "Krut, kulor och älgar" av Nils Kvale. Han skriver bl.a. om Norma's forsøg med skydning gennem 85-90 meter meget tæt græs med bl.a. 30-06 jagtammunition og projektilet blev meget lidt påvirket. Problemet er, at man så ikke kan se eller ved om projektilet på vejen også rammer grovere vegetation. Norma prøvede flere kalibre og konkluderede at "en rimelig mængde græs eller blade ikke havde nogen skadelig effekt på almindelige projektiler til elgjagt". Endvidere at man bør undvige at skyde gennem f.eks. buske da kviste grovere end en blyant kan ødelægge projektilet.  

Kalibre, projektiltyper, ladninger  - og ødelagt kød...
Skal du til at vælge så brug gerne lidt tid på at prøve forskellige kalibre og ammunition på skydebanen eller i jagtforretningen og tal med andre dygtige jægere. Overvej om du vil ha et eller flere våben og hvilket vildt som er det største du vil kunne nedlægge. Der er skrevet og sagt kilometervis om dette emne. Det væsentlige er at finde den kaliber og ammunition som man trives med og stoler på. Det skal være morsomt at gå på skydebanen og man skal ikke blive ruineret. Derfor er de gængse kalibre normalt det bedste valg. F.eks. .222, 6,5 x 55, .308 og .30-06. I sidste ende er det det præcist placerede skud der hurtigst fælder vildtet, og ikke små variationer i vores kaliber- eller ammunitionsvalg.

Er der behov for grovere kalibre i nordeuropa? Ja, f.eks. ved skud til gamle keilere og for at få gennemskud, eller eftersøgssituationer  hvor det kan være ønskeligt med en hurtig afslutning og tilstrækkelig kraft at standse vildsvin og bjørn. F. eks. 9,3 x 62. Men hvor ofte sker det?

Nils Kvale har også skrevet om storvildtjægeren John Taylor, der beregnede en "Knock-Out Blow" værdi for patroner til brug for at standse farligt storvildt i Afrika. Værdien skal være over 40 for at effektivt kunne standse f. eks. angribende bøfler og elefanter - hvis man ellers kan ramme! 

KOB =  Kaliber (mm) x projektilvægt (gram) x hastighed (m/s) / 3512.  I engelsk litteratur: KOB = kaliber (inch) x projektilvægt (grains) x hastighed (feet/s) / 7000 

Bruger man ovenstående beregning på almindelig elg ammunition bliver resultatet på klods hold, at 6,5 x 55 (10,1 gram) har KOB værdien 14, en .308 (11,6 gram) har værdien 20 KOB og en .30-06 (14,2 g) en værdi på 22 KOB men 9,3 x 62 (18,5 g) har værdien 35 KOB - så der er forskel!

Kaliber er et diametermål og oplyses i mm eller inches (eng. tommer). En riffels kaliber er den indvendige afstand mellem felterne (Felt = ophøjet. Riffelgang = nedsænket). Det indebærer at projektilet er en anelse større end kaliberen! F.eks. er .30-06 7,62 mm eller 0,30 tommer men projektilet er 7,82 mm.

Ved jagt skal vi tilstræbe tre ting:
- Dræbe hurtigt
- Undgå eftersøg
- Undgå at ødelægge kød (trofæ / skind)

Det opnår man bedst ved træning og atter træning. Træn derhjemme med blinde klikpatroner. Træn på skydebanen på forskellige afstande og vindhastigheder. Træningen skal indeholde alle elementer, så at våbenet til slut bliver et fuldstændigt naturligt stykke værktøj og hvor alt brug foregår uden fumlerier eller fejl.

Jeg var en gang gæst på et svensk gods hvor der årligt blev nedlagt ca. 200 stk. råvildt. Under arbejdet med parteringen af formiddagens udbytte skar jeg af halsen på rådyret som jeg plejede. Værten bad mig om at skære af højere oppe ved hovedet for at få det hele med. Som han sagde: "0,5 kg x 200  stk. x 50 kr..."  På årsbasis fik det betydning for godset hvor man skar. 

Det er årsagen til at professionelle jægere bruger skydestok eller anden støtte når de skyder også om mange er fremragende til at skyde. Rammer man præcist i brystkassen går et minimum af kød til spilde. Ydermere så vil de ikke bruge unødvendig arbejdstid på eftersøg eller ekstra arbejde ved slagt. 

Man bør tilstræbe at bruge ammunition der har en høj restvægt, det vil sige går så lidt i stykker som muligt. Ved forsøg med store hvide skærme bagved et ophængt dødt dyr har man kunnet konstatere at projektiler kan opsplittes i mange fragmenter og at disse spreder sig ret voldsomt ud til siderne. Disse fragmenter er til stor fare for i sær din jagtkammerat hunden. Sørg for at hunden ikke er i nærheden! 

Det er min opfattelse at vi indtil videre bør være tilbageholdende med at anvende projektiler hvor man har erstattet blyet med kobber eller kobberlegeringer på fællesjagter. Der er ubehagelige erfaringer fra bl.a. Tyskland og Frankrig hvor sådanne projektiler har rikochetteret 90º i skov og dræbt en jæger og projektiler der har slået tilbage fra kuglefanget på en skydebane. Hvor blyprojektilet relativt hurtigt taber både masse og hastighed når det rammer f.eks. træer ser det ud til at kobberprojektilet kan rikochettere gentagne gange. DEVA (Deutschen Versuchs- und Prüf-Anstalt für Jagd und Sportwaffen) er i gang med at undersøge brugen af blyfri ammunition til jagt (Set første gang i Wild und Hund nr. 13 2008).

Nu meldes der også om at norske soldater er blevet forgiftet ved brug af blyfri ammunition. De har fået zink-feber, formentlig på grund af dampene. Se artikel hos Jakt & Jägare..

I april 2011 kom der en forskningsrapport af fra Universitet i Bern med en sammenlignende undersøgelse af rikochette faren ved anvendelse af bly- respektive blyfri jagtammunition.  

Forskeren B. Kneubuehl konkluderer bl.a. at rikochetterende blyfri projektiler har en signifikant større masse og større energi end blyprojektiler. Endvidere, at blyfri rikochetterende projektiler flyver længere.
Men også, at der ikke er væsentlig forskel på richochette vinklerne fra bly- respektive blyfrie projektiler.

DEVA's rapport fra februar 2011 er efter min opfattelse mere positiv til blyfri projektiler end Knebuehl's. DEVA gør opmærksom på at projektilets spids er af større betydning end bly- eller blyfri.

Min konklusion er alligevel, at jeg ikke vil bruge blyfri ammunition og nødigt ser at andre i min nærhed gør det på grund af den større restenergi og længere rækkevidde efter en eventuel rikochette.

Afstandsbedømmelse og kikkerter med variabel forstørrelse
Husk at øve afstandsbedømmelse. Du skal øve dig i afstandsbedømmelse med og uden kikkert og med kikkerten indstillet på forskellig forstørrelse. Prøv at sætte op en figur der har samme kropslængde som et stykke råvildt og betragt den gennem sigtekikkerten på forskellige afstande og eventuelt ved forskellige forstørrelsesgrader. Se hvor meget dyret fylder i mellem stolper eller andre sigtemidler.  

Som hovedregel skyder man ikke på længere afstande end man behersker på skydebanen og kan man ikke holde sigtet i ro på bladet så undlader man at skyde. Vildtet kan ikke bare få en klisterlap som på skydebanen hvis man skyder forkert!   

Rekylskræk
Valget af kaliber, projektil og ladning bliver altid et kompromis. Set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt burde vi vælge så lille kaliber og rækkevidde som muligt. Det fører hurtigt til at vi for de mindste kaliberes vedkommende kun ville kunne jage et meget begrænset antal arter. De fleste jægere opnår bedre resultater med mindre kaliber end de tunge på grund af rekylskræk og deraf manglende lyst at øve. Økonomien spiller også ind, da den kraftige ammunition oftest er den dyreste. Har dette noget med sikkerhed at gøre? Ja, manglende øvelse giver anledning til fejltagelser, forbi skud, anskydninger og kan friste til eller nødvendiggøre afgivelse af skud nummer to eller tre... Disse afgives sjældent under samme sikkerhedsmæssige forhold som det første.  

Hvor går grænsen for "tunge kalibre" der giver rekylskræk? Det er individuelt og er bl.a. afhængig alder, egen størrelse og vægt, erfaring og teknik. Et godt bud kunne være .30-06 for nogen eller 8 x 57 eller i hvert fald 9,3 x 62. Magnum kalibre bør de fleste undgå. Vær opmærksom på våbenets vægt. Er våbenet meget let bliver rekylen tilsvarende mere voldsom. Ofte kan man eftermontere en rekyldæmper inde i skæftet og en mere stødabsorberende bag kappe. Kolbens form er også af betydning. På en del, særligt ældre våben hælder kolbekammen bagud, hvilket er årsag til at kæben bliver udsat for stød da kolben bevæger sig bagud under skudafgivelse. Endelig vil en fornuftig påklædning og en korrekt skydestilling være med til at afhjælpe ubehag. 

Rekylenergien måles i Joule og grænsen for ubehag er ca. 20 J. En 30-06 med et projektil til elgjagt ligger omkring 27 J.

En særlig variant af rekylskræk opstår på grund af dårlige kikkerter og fejlagtige kikkertmontager eventuelt i kombination med for korte kolber. Disse skytter er lette at kende da blodet flyder nedfor øjenbrynet efter nærkontakt med sigtekikkerten!

Til samme kategori hører fingre der har været forkert placeret under skudafgivelse. Rembøjler på forskæftet, sikring m.m. kan være ubehagelige at komme i nærkontakt med under rekylen.    

Mange jægere benægter at de har rekylskræk - de er ikke klar over deres egen reaktion. En stor del af dårlige skyderesultater skyldes rekylskræk. Rekylskræk kan skyldes at man for hurtigt skaffer sig en tungere kaliber og at man øver for lidt. Måske lukker du øjnene og / eller spænder dig lige før skuddet går. Nogle har ikke kontakt med kolben og trækker ubevidst i stedet våbenet væk med venstrehånden (højreskytter). Vend dig til en skydeinstruktør som du har tillid til - han kan hjælpe dig.

Skydning med riffel
Du kan læse mere om skydning og træning her på hjemmesiden.

Bestem retningen til naboposter
Ved riffeljagt kan man ofte ikke se naboposterne. Er du fortrolig med brugen af kort og kompas og er posterne korrekt placeret på eventuelle kort er det let at finde kompasretningen til nabopasset, forudsat at du ved hvor du selv befinder dig.  Er der ingen restriktioner med hensyn til skudretning kan du pålægge dig selv en frivillig begrænsning.

Når du bliver sat af på post skal du forvisse dig om du kan se naboposterne, og i så fald fange deres opmærksomhed. Det er derfor også en god ide at følge jægerne med blikket når de fortsætter fra din post og om muligt lægge mærke til hvor næste post bliver sat af.

Er jagten vel tilrettelagt er posterne tydeligt markerede og eventuelle forbudte skudretninger markeret i terrænet. Skriftlige instruktioner bruges også.    

Kuglegfang
Kuglefang er et stykke jord med eller uden vegetation som skytten kan se og hvor projektilet slår ned uden at springe op. Stedet må ikke være bevokset i sådan en grad at man ikke kan se om der gemmer sig mennesker, hunde, andre dyr m.v. Men det kan ikke siges tydeligt nok - I Danmark er skov ikke kuglefang! Det samme gælder krat. Kuglefanget skal være så stort, at projektilet også bliver opfanget hvis banen ændres efter at have været igennem vildtet eller ramt f.eks. en kvist eller noget græs. Kravet til kuglefangets højde og bredde øger med afstanden mellem målet og kuglefanget.

Skuddet
Når vildtet først står der ude kan det måske være vanskeligt at bevare selvkontrollen. Under stress / bukkefeber nedsættes ens evne at ramme radikalt. Vent til bukkefeberen lægger sig og skyd på kortere afstande end du mener du kan ramme på.

Når det første skud er afgivet sker det nogle gange, at vildtet ikke falder eller bliver liggende. Den dygtige jæger har allerede inden første skud taget højde for hvor det er forsvarligt at skyde andet eller tredje skud. Det opstår ellers meget let farlige situationer.

Træning, øvelse gør mester
Hvor mange skud skyder du om året? 10? 50? 200 eller flere? Du kan forbedre både sikker våbenhåndtering og din træfsikkerhed betydeligt hvis du træner regelmæssigt. Træn både derhjemme med blinde patroner og på skydebanen.

Hvor meget bør man da skyde med riffelen? Et godt forslag kunne være mindst 50 skud om året, fordelt på flere besøg på skydebanen. Og husk – det er første skud hver gang der tæller mest! Men vil du være dygtig – så snakker vi om måske 500 eller flere skud per år. Glem heller ikke konditions- og styrketræning.

Sikkerhedsfarver - Har du vanskeligheder med at læse denne tekst? 
Jagtlederen skal være opmærksom på at ca. hver 12 mand lider af nogen form af farveblindhed. Kvinder er kun sjældent farveblinde (1 ud af 256). Da den rød-grønne farveblindhed er den almindeligste form vil f.eks. røde hattebånd ikke altid være synlige for alle jagtdeltagere! 

Det er således stor sandsynlighed for at der kan være farveblinde deltagere på en jagt!

På Internet findes der nogle tests der hurtigt kan gøre dig opmærksom på om du selv har problem med farveblindhed:

Som rød-grøn farveblind jæger må man selv være ekstra forsigtig da hattebånd, hundehalsbånd og sikkerhedsveste ikke helt har den nødvendige signal-funktion. Du bør fortælle jagtlederen at du har svært ved at se forskel på rødt og grønt.

Russisk roulette?
Mange vådeskudsulykker sker når mennesker er i nærheden af hinanden, ved eftersøg, aflivning, pauser, biler og rengøring. Særligt farlig er ladning og afladning af våben! Risikoen for at blive ramt af et tilfældigt skud aftager kraftigt med afstanden til skytten. Et menneske fylder ca. 60 cm i bredden. For enkelthedens skyld bortser vi her i første omgang fra personens højde.  Betragter vi et almindeligt fladt dansk jagtterræn udgør de 60 cm ca. 10 % af omkredsen i 1 meters afstand. På 5 meters afstand er andelen synket til 2 % og på 10 meter 1 %. Ved 100 meter er den andel som mennesket fylder kun 0,1 %. På 500 meters afstand er andelen krympet til kun 0,02 %.

Et tilfældigt skud der går af kan i princippet gå i hvilken retning det skulle være. Fortsætter vi tankegangen foroven vil personens areal være ca.  1 m². På 1 meters afstand udgør da personens areal ca. 9 % af den sfære der omgiver skytten. På 5 meters afstand 0,3 % og på 10 meters afstand 0,09 %. Ved 100 meter er der 0,0009 % tilbage. Endelig på 500 meter 0,00003 %.
Er der tale om en rikochette med fragmentrester der spreder sig, så forøges ovenstående risiko. 

Men er skuddet ikke tilfældigt men derimod resultat af hjernens fejlfortolkning eller skødesløshed så stiger risikoen voldsomt! 

For skud med haglvåben falder ikke risikoen på samme måde da haglene spreder sig. Der er også en anden forskel: Riffelprojektilet vil være dræbende i hele sin bane mens hagl, der ude omkring den normale sikkerhedsafstand på 3-400 meter mest vil være til fare for øjnene.  

Hvad kan man lære af dette? Jo, det bliver farligere jo tættere vi kommer på vores jagtkammerater og desto vigtigere at vi hjælper hinanden med at overholde sikkerhedsregler og kontrollere hinandens våbenbrug. Lige præcis her er der en del ømme tæer. Skulle vi ikke kunne blive bedre til at på en venlig men bestemt måde gøre jagtkammeraten diskret opmærksom på f.eks. at bundstykket er lukket og skal åbnes eller fjernes når vi går mellem såterne - eller ind i bilerne, og skulle vi ikke kunne blive bedre til at ikke blive fornærmede og sure hvis vi selv bliver taget i at overtræde reglerne?  J

Brud mod følgende regler og gode råd eller fejlvurderinger har ført til mange dødsfald... 
Bagved næsten hver huskeregel gemmer sig en eller flere tragedier!

I denne artikel har du kunnet læse om sikkerhed ved riffelskydning. Hvis du vil kan du læse mere om skydning og træning eller indskydning.

Se også Vejledning i riffeljagt samt De jagtetiske regler på Skov- & Naturstyrelsens hjemmeside.

Op  Startside