Ornen

Grisejagt i Västergötland - Nattejagt på vildsvin 

Kalle er med i elgjagten i Västergötland og han er en af dem der benytter min skydestok. Vildsvinen spreder sig langsomt ud over Sverige og i de egne hvortil de endnu ikke er nået, går jægerne og venter på dem. Andre steder hvor de allerede er etablerede, er begejstringen knap så stor når man får landbrugsarealer, græsplæner, kirkegårde og golfbaner ødelagt. Læste sågar om en vejstrækning hvor et stykke af den nyreparerede asfaltvej blev ødelagt, hvilket formentlig sker da det lugter af tjære! 

For noget tid siden kom der en e-mail med fine billeder som sønnen havde taget på foderpladsen. Billederne gav motivation til at sætte sig ud og vente...

Forleden kom der så en ny e-mail med flere billeder og en lille fortælling. Man glæder sig sammen med både sønnike og faderen over at drengens første vildsvin skulle blive en så stor og flot orne, der heder galt på svensk!

Det første vildsvin

Af Kalle K.

Vi har et mindre jagtareal der ligger tæt op til en af Västergötlands større søer. Der er nu begyndt at komme grise. Landmændene er trætte af vildsvinene og vil gerne at vi skyder så mange vi kan, men det er ikke så let. Den lokale landmand lægger ud foder der er blevet til overs, hvilket er til glæde for vildsvinen. 

Sønnen Johan, er meget interesseret i grisejagt så han er rigtig meget derude og kigger. Vi viste derfor nogenlunde hvornår grisene plejede at være der. 

Vi sneg os ud og havde ikke været der mere end en halv time, før end en stor ugle ville ind i jagttornet og satte sig mindre end en halv meter fra os!  Efter en lille stund fløj den atter væk men kom tilbage to gange.

Efter en times venten hørte Johan et eller andet indefra skoven men de kunne ikke se hvad det var. Fem minutter senere kom grisen ud og der gik ca. ti minutter inden Johan skød med sin nye Sauer 8x57 JS. Grisen blev på pladsen og glæden var stor! En meget stor orne og det var Johans første gris! Hvor meget den vejede ved jeg ikke, da vi ikke havde nogen vægt, men jeg gætter på 120-130 kg...

Johan fik også en fin 50 kg's gris i efteråret 2009 - lige til at putte i gryden!

De andre i jagtholdet kan også. En flot stor orne.

Foto: Kalle, Johan och Lars J

Hej

Här kommer en bild från en nyskjuten gris och Johans nya Jämthund 8 månader som spårade upp den. Nu har vi skjutit 3 vildsvin på 2 veckor som hon har fått spårat,en bra start för henne.


Mvh 

Kalle och Johan 2010

Første gris

For leden aften var vi ude og sad i hochstand efter vildsvin. Jonas skød sin første gris og 
vi blev alle så glade for at det lykkedes. Klokken var halv tre inden jeg slukkede efter at gjort
de andre selskab ved flåning og brækning.

2012

Den første elg

Så lykkedes det for Johan at skyde sin første elg! På det andet drev var jeg ikke andet end lige kravlet op i tårnet når
der faldt et skud fra naboposten. Det var Johan. Han havde gået en kort strækning fra grusvejen ned til sit skydetårn
når han opdagede at der sad en elgkvie ikke ret langt væk i en skellinie. Det lykkedes ham at kravle op i tårnet og
skyde et enkelt skud med den grovkalibrede riffel (projektilet vejer 16 gram!). Elgen lykkedes faktisk at bevæge sig
50 meter og falde udenfor synsvidde, hvilket gav nogle spændende minutter for Johan og for os andre der fulgte med
på radioen, inden hundeføreren og Johan fandt kvien forendt ikke langt væk.

Premieredagen gav også en meget lille elgkalv og vi så ganske mange elge. Det nye system med älgskötselsområde
(ÄSO) har for vores del betydet, at vi først skal skyde en kalv for at få lov at skyde et voksent dyr. Alt for at styre
afskydningen. Vi får se hvordan det går.

Den femte elg

Det er gået hurtigt fremad for Johans jagt! Han er flittig. Hunden har fået rigtig meget træning og driver nu både elg
og gris så det er en fryd. For noget tid siden sad hunden i bilen og hans far på pas nogle hundrede meter derfra inde 
på en renafdrift. 2-300 meter ude kom der gangstand med en flot ti-ender elgtyr der til Kalle's skuffelse var på vej væk
fra ham. Men elgen havde retning mod bilen og når den var kommet tæt nok på, fik sønnens hund, der jo sad inde i bilen, 
øje på tyren og begyndte at gø voldsomt. Nu havde elgtyren to hunde at holde rede på og det fik den at vende mod hvor
Kalle sad. Spændingen steg - skulle tyren komme tæt nok på? Til historien hører, at der pågik et eftersøg efter en påskudt
kalv men det var stadig tilladt at skyde andre dyr hvis der blev lejlighed dertil. Kalle ville derfor kun skyde til stillestående og det
var i hvert fald elgtyren ikke. Et første fløjt standsede den ikke. Så lokkede Kalle og det fik den til at stoppe op og lytte.
Et skud med anlæg og så havde Kalle skudt måske sit livs største elg!

Men sønnen kom til at slå faderns rekord med to sprosser - han fik en flot tolvender der blev skudt
for en af vores andre elghunde - en gråhund, kun nogle uger senere.

Den største elgtyr i mandsminde faldt efter et fint forarbejde af gråhunden, som fra det at den fandt elgen i den 
sydlige del af skoven og drev den frem til et pas der det blev standhals. Langt om længe fortsatte de nordpå.
Til tider gik det stærkt andre gange var der standhals igen og gangstand hvor det går meget langsomt under hals
fra hunden. Til slut blev der fast stand igen og hundeføreren gik på for at få elgen til at fortsætte til nogen der kunne
skyde. Den gik lige på den anden hundefører der stod på ret plads og han fik ind en god træf og elgen væltede om 
tæt på vejen hvor det var ret enkelt at få den ud med traktor. Godt arbejde af både hunde og hundeførere!

På billedet herover er dethundeføreren og hans jämthund - den der sad i bilen! Det gjorde den også denne gang når
elgtyren kom. Lidt tidligere på dagen havde Johan nedlagt en kalv fra den samme vej men for egen hund.