Startside

19.5.2018
©Truls Wiberg

Hochstand - Skovfogedens skydetårn skydestok.dk

Byg dit eget skydetårn

Hochstande og skydetårne
Et skydetårn eller en  Hochstand skal være stabilt, sikkert og frem for alt - lydløst, behagelig at klatre op i og ned fra samt have et godt sæde med anlæg til riffelen. Det er normalt stationært men skal kunne flyttes enten ved at det skilles ad eller at det hele flyttes med f.eks. en rendegraver. Det skal være holdbart i en årrække. Derfor bør man bruge en konstruktion der er gennemtænkt og ikke lade sig nøje med et tilfældigt design og materialevalg. Endelig må det gerne være lidet i øjenfaldende.

Et skydetårn er beregnet til at være placeret på samme sted gennem længere tid. Den bruges hvor man ønsker god plads, eventuelt til to personer. Skydetårnet giver det bedste overblik, god støtte og forbedrer muligheden for kuglefang.
Ønsker du en lettere, mere transportabel skydeplatform så se under skydestige.

Det er vigtigt, at du selv finder ud af hvilke regler der gælder for skydeplatforme og jagt fra skjul. På www.retsinformation.dk kan man søge efter bekendtgørelser.

Den sidste som jeg har fundet er BEK nr 870 af 04/07/2007, se "Kapitel 1 Jagt fra kunstige skjul".

Skovfogedens skydetårn er konstrueret så at det er let at skille ad, flytte og samles igen, da det er opdelt i sektioner: Stige,  ben-sektioner, tværstivere, gulv og sider. Du kan selvfølgelig også vælge at flytte det hele på en gang hvis du har tilgang til traktor med frontlæsser eller lignende.

Sider og gulv kan udmærket laves af vandfaste krydsfinerplader men man skal være opmærksom på at de let virker som store trommeskind og videregiver det mindste slag eller stød. Det er bedre at bruge brædder men konstruktionen bliver tungere.

Bemærk at stigen skal hælde. Lodrette stiger er vanskelige og farlige at klatre på. Stigen skal være bred og lydløs og den skal være fast forankret til tårnet. Brug uhøvlede planker til i hvert fald stige og gulv. Høvlede planker bliver meget slimede og glatte. Brug aldrig rundstok til stigetrin. De knækker lettere og giver ikke tilstrækkelig friktion og fæste for foden. Åbningen skal være så stor at man lydløst og med lethed stiger lige ind uden at skulle kante sig vej med rygsæk og våben. Åbningen vendes gerne ind mod skov eller krat så at man kan komme så uset på plads som muligt.

Tårnet er måske lydløst når man lige har lavet det. Skiftet mellem regn og tørke vil få træværket til at arbejde og løsner et bræt eller flere. Stigen og / eller gulvet knager under jægerens vægt. Når det er frostvejr kan det opstå kraftige lyde når man klatrer op på plads, hvilket skyldes at f.eks. et trin er fastfrosset og pludseligt giver efter en anelse. Bruger man lim undgår man mange af disse gener. 

For at sikre stabiliteten er det en god ide at placere en betonflise under hvert ben. For at forhindre at skydetårnet vælter i kraftigt blæsevejr bør det forankres i jorden. Det kan ske ved støbte fundamenter, nedgravning af benene eller jordankere. Den enkleste måde er dog at bruge lange granrafter der sømmes fast til tårnet som skråstivere.

Sædet er løst og vendes inden man forlader tårnet. Så er det altid tørt når man kommer igen. Bemærk at sædet kan placeres både på langs og på tværs og skubbes efter behag for at man skal kunne finde den optimale placering. Brættet skal altid være forsynet med to tværgående lister på begge sider af brættet og i begge ender. Det forhindrer brættet i at falde pludseligt ned, da det ikke længere kan glide andet end frem og tilbage.

Der er plads til to personer i tårnet. 

Overkanten af siderne slibes let med en båndpudser eller med groft sandpapir. Det samme gælder stige og steder hvor man placerer hænderne under op- og nedstigning for at forhindre at man får fliser i hænderne.

I øvrigt sker alt brug af skydetårnet på jægerens eget ansvar.

Tegninger og billeder er ikke klare endnu...

Op    Startside