Startside

19.5.2018
©Truls Wiberg

Jagtrejser og jagtheld skydestok.dk

Skal du på jagtrejse? - Om at rejse på jagt, gode råd om udrustning og hvordan man får jagtheld på jagtrejser...

Av Truls Wiberg

Våben og licenser    Bilturen   Hunden   Hundebur   Hunde på post og på pürsch    Værktøjskasse   Stolrygsæk   Kondition   Kulde   Camouflage   Prøv lige   Nødudstyr   Spisepauser   Lyde   Hørelse  Syn    Jagtradio   Våben    Bundstykke    Magasin   Stilhed   At færdes roligt   Lugte   Håndkikkert   Rutine   Vildtet kommer   Skuddet    Trofæer og kød     

Stor dansk råbuk fra maj 2015. Fra bukkeparade.

Hører du til dem der synes at det altid er de andre der har held? Vil du gerne være en heldig jæger?

                 "Heldet er der, hvor forberedelse møder mulighed!"

Våben og licenser m.m.
Der kan være lidt forskellige regler med hensyn til våbentyper, kaliber, antal patroner i våbnet, forskellige licenser til våben og jagtradio samt jagt- og skydeprøver samt hunde i de forskellige lande du ønsker at besøge eller rejse igennem. Husk, at det både drejer sig om transport, opbevaring og brug. EU-Våbenpas er en god ting, bestil eller forny det i god tid på våbenkontoret hos dit lokale politi. Der kan også være krav om en forsikring tegnet i det pågældende land udover dine egne forsikringer hjemmefra. Du bør checke, at du er dækket ind med både ansvars- rejse- og sygeforsikringer. Du må i meget god tid prøve at finde ud af hvilke regler der gælder, for at nå at få de nødvændige papirer og undgå problemer. Snak med andre der har været der før. Rejse til nogle lande kræver at du forudgående lader dig  vaccinere og skaffer medicin. Rejsebureauer plejer at være behjælpelige, men rejser du privat skal du selv lave et grundigt forarbejde! Hovedansvaret er dit eget! Når vi er ved rejsebureauer - forhør dig og søg på Internet efter rejsebureauens navn, så kan det være at du får mere at vide. Gå ind på Rejsegarantifonden og se om virksomheden er registreret eller måske endnu vigtigere - om de er slettet! Vær også opmærksom på hvordan du betaler rejsen - nogle kreditkort har indbygget rejse- og bagageforsikring og der kan være forskel  på muligheden for at hæve købet.  For rejsebureauer og forsikringsselskaber gælder at du skal læse rejse- og forsikringsbetingelserne omhyggeligt igennem. 
Vær opmærksom på at du udover det gule, måske skal have et blåt sygeforsikringskort med dig. Vedrørende rejser til vore naboer Sverige, Norge og Tyskland - se Jægerforbundets hjemmeside.

Der er forskellige regler ved flyverejser. Der kan være afgifter for at transportere våben og regler for hvordan det må ske. Husk, ved bestilling af billetterne at fortælle at du medbringer våben. 

Kan du huske hvornår dit pas udløber? Borger.dk indeholder mange gode sider med råd og hjælp til nyt pas, sygesikring, danskere i udlandet, kørekort i udlandet m.v. Til nogle lande kræves der tillige visa - en tilladelse at besøge landet som man kan ansøge om hos det pågældende lands ambassade. Påregn lang ekspeditionstid. Kig evt. på denne hjemmeside: http://projectvisa.com/ men vær opmærksom på at der kan være sket ændringer. Ved rejser til fjerne steder bør du også kigge ind på Udenrigsministeriets rejsevejledning: http://www.um.dk/da

Bilturen
Held - det er også fraværen af uheld!  Find dig en jagtkammerat at dele den ofte lange køretur med og kør i dagtimerne. Ved at være to eller flere, så går tiden hurtigt og man kan standse op og strække ben, lufte hund og skifte fører så man undgår de farlige, lange træk. Det er farligere end man tror, at køre i mørke. Jeg har set oplysninger der advarer om 8 til 12 gange større risiko for at køre galt med bilen i mørke. Værst er "ulvetimerne" mellem kl. 03-05. Ligeledes er hjemrejsen særligt farlig. Har man været ude i den friske luft og gået på jagt, for derefter at sætte sig ind og køre langt vil de fleste være trætte. Har du været vågen i 23 timer svarer det til en promille på 0,8! Kombinerer du disse risikofaktorer - forudgående jagt og fysisk aktivitet med hjemkørsel i et stræk og nattekørsel så udsætter du dig selv og dine medtrafikanter for fare.

Vildttætheden og de deraf afledte vildtulykker har øget i Sverige (i 2011 faldt antallet anmeldte ulykker dog lidt). I tidskriftet "Skogen" nr. 4/08 s. 54-55 fortæller de bl.a. at de nu har ca. 30 stykker klovvildt /1000 ha og at det svarer til at man passerer et stykke klovvildt hver 23. sekund, der befinder sig mindre end 300 meter fra vejen, når du kører med 90 kilometer i timen. Kører du lidt hurtigerere - 110 km/t så er der et dyr hver 19. sekund...  Eller beregnet på en lidt anderledes måde - et styk klovvildt for hver 546 meter vej. Nu oppeholder sig dyr normalt ikke særligt gerne på vejen, men regner man på ovenstående vildttæthed og sætter vejbredden til 10 meter så ville der stå et dyr på vejen for hver 33,3 km. Når det ikke gør det, så skyldes det at vildtet normalt holder sig væk fra den farlige vej. Under vinteren forholder det sig lige modsat - vildtet søger gerne op på vejene, hvor snedybet er mindre generende.

Vildtulykker sker på alle tider af døgnet men som jægere ved vi jo, at dyrene ofte flytter sig i forbindelse med solens op- og nedgang. Hvor vildsvinen forekommer er ulykkerne mest almindelige i den mørke nat. 
Vildtet lugter f.eks. majs- og sukkerroer på lang afstand og risikoen for trafikulykker er forhøjet i en stor radius rundt foderpladser og dyrkede arealer.  

Vildtulykkerne tiltager kraftigt fra september og året ud. Antallet ulykker med elge stiger allerede fra august måned.

I Sverige i 2011 skete der henholdsvis trafikulykker 30.654 gange med råvildt, 5.994 med  elge og  2.647 med vildsvin. Der var "kun" 1.200 hjorte, dvs. kron- og dåvildt ulykker. Der blev registreret ulykker med 10 ulve og 3 bjørne. I den nordligste del af Sverige blev der påkørt 2.038 rensdyr. (Kilde: Nationella Viltolycksrådet). En del af forklaringen til antal ulykker er at det nu også anmeldes flere, da det nu er lovpligtigt at melde påkørsler af dyr til politiet. Vildtulykkerne  i 2008 kostede forsikringsselskaberne i størrelseorden godt 3/4 milliard svenske kroner.

I 2012 øgede antallet trafikdræbte dyr. 34.866 rådyr, 5.963 elge, 4.198 vildsvin, 1.468 hjorte. 20 ulve, 7 bjørne og 2.161 rensdyr. Vildsvinenes andel af ulykkerne øger kraftigt og bestanden forventes at fordobles hvert tredje år. I 2013 blev det til 46.945 dyr. En lille øgning fra 2012 hvor der var 46.928 stk. 2014 viser en faldende tendens indtil videre.

Der er 1.500 - 2.000 los i Sverige. Heraf blev i 2012  26 trafikdræbt eller en faktor 26/1.500 = 1,7% af bestanden. Sammenlignes tilsvarende tal for ulv finder vi at der i 2012 er blevet dræbt 20 ulve. Bestanden hævdes at være i størrelsesorden 300 ulve. 20/300 = 6,6%. Lad os se på andre store dyr: Der er flere end 3.200 bjørne, 7/3.200 = 0,2%. I 2013 forventes det at der nedlægges over 100.000 vildsvin i Sverige. Trafikulykkerne svarer til  måske ca. 2.647/200.000 = 1,3%. Der findes i hvert fald 300.000 elge i Sverige, 5.963/300.000 = 2%.

Enten er det meget farligere at være ulv end f.eks. los eller så kan ulvebestanden være meget undervurderet. Ulve løber gerne langs vejen men det gør andre dyr også. Ulvenes høje andel i trafikdræbte dyr savner indtil videre anden forklaring. De sidste fem år (2013-2017) har antalet trafikdræbte ulve været mellem 5 - 13 om året. 

Lå ulvenes trafikdrab på samme niveau som de andre - rundt 2% ville bestanden være 20/0,02 = 1.000 individer. Så mange tror jeg nu ikke der er, men jeg husker at man for flere år siden, i lang tid undervurderede antal bjørne i Sverige. Mon det samme er tilfældet nu med ulve?

2017 års statistik fra Nationella viltolycksrådet viser på i alt 61.186 vildtulykker. Heraf 45.803 rådyr, 5.922 elge, 6.069 vildsvin, 2.966 hjorte, 5 ulve, 7 bjørne. Stigningen fortsætter. Udover at der er meget vildt, så 
kan pligten at anmelde påkørsel måske medvirke til at tallene stiger når det bliver alment kendt, at man skal anmelde påkørsler.

Man kan opdele afstanden fra det at føreren opdager faren til køretøjet står stille i reaktionslængden og bremselængden. Begge størrelser kan du påvirke! Den første ved at være veludhvilet og køre når det er lyst og man kan se. Den anden ved at sørge for så nye og gode dæk som muligt og et velfungerende bremse og styresystem. Skal du køre om natten så sørg for gode lygter, eventuelt ekstra lys.

Pas også på glatte veje og broer. I udlandet kan højdeforskellen være meget større end i Danmark. Der kan være frost uventede steder på grund af både lavninger og høje bjerge. 

HundenHunden med på pas
Skal du ha med hunden til Sverige så gælder det om at være i meget god tid (ca. 5-6 måneder) med at besøge dyrlægen første gang. 

Hundebur i bilen
For både din egen og hundens sikkerhed bør hunden ligge i et bur / autobox under rejsen. Når du efterlader hunden i bilen er der risiko for at at solen på et eller andet tidspunkt opvarmer bilen for meget, hvilket kan koste Din hund livet. Placer bilen i skygge. Kontroller at bilen står i skygge i de næste mange timer, hvis du skulle blive forsinket. Lad nogle vinduer stå på klem. 

Hunde på post
Det er sjældent en god ide at have hunden med på post på riffeljagt. Nogle hunde evner dog at hjælpe jægeren med at rette opmærksomheden på vildt der er undervejs uden at røbe hvor hund og jæger står. Men husk at hundens hørelse har ikke ret godt af at være i nærheden når du skyder med riffel. Du kan også komme ud for at din jagthund ikke kan sammen med hundeførerens hund når de kommer forbi passet. Spørg altid jagtlederen om råd før du tager hund med. 

Hunde på pürsch
En del hunde bliver rigtigt gode medhjælpere og hyggeligt selskab på pürsch. Deres årvågenhed kan vise dig hvor vildtet befinder sig inden du har opdaget det. Men læg hunden dæk og snig det sidste stykke så skåner du hundens hørelse.

Værktøjskasse
Der er mange små ting som man har brug for når man skal på jagt. For at gøre det nemmere at huske samler jag alle ting i en stor plastik værktøjskasse som så kommer med i bilen hver gang. Her ligger radio, batterier, ladeapparater, ammunition, sygrej, lim, småværktøj, ekstra knive, kort, forsikrings- og hundepapirer, håndvarmere, rensegrej og olie til våben, høreværn, mini røgalarm, slibesten, ekstra snor til støvler, grensav, lille økse, dåseåbner, lommelygte og tændstikker. Kompasset har sin faste plads i min rygsæk, så kommer den altid med. Det samme gælder første hjælp og grej at tænde op med m.m.

Stolrygsæk
Du kan dårligt undvære en rygsæk og den bør være forsynet med en stol. På markedet findes der ret mange fabrikater men kun få der opfylder kravet til en god stolrygsæk. Højden bør ikke være for stor da den let bliver ustabil at sidde på. Er stolen bred sidder man bedre og den står godt på jorden. Den skal helst være vandtæt så den kan modstå både regn og at stå i en våd mose. Jeg lægger som oftest mit regntøj i bunden, det gør da ikke så meget hvis der skulle trænge vand ind forneden. Du skal kunne åbne og lukke låg og lommer uden lyde, hvilket ofte er det krav som de fleste rygsække ikke klarer. Moderne snaplåse i plastik og burrebånd larmer. Lynlåse kan fryse fast. Almindelige gammeldags lukning med spænder eller snore er tavse. Prøv at sidde på den et stykke tid og føl efter om det er noget der gnaver. En ekstra pude i skumplast eller lignende, beklædt med vandtæt stof er altid en god ide at have med både til stolrygsækken og andre poster hvor man skal sidde længe. Kontroller at du kan bære riffelen sammen med rygsækken uden at riffelen beskadiges eller at der høres lyde. Du kan eventuelt sætte på mere beskyttelse på rammen der forhindrer den i at gnave på riffelen. En fyldt stolrygsæk bør gå at stille fra sig uden at den vælter. 

Kondition
Rimelig fysisk kondition gør al jagt lettere og mere fornøjelig. Kombiner hundetræningen derhjemme med motion så får både du og hunden det morsomt.  

Kulde
Er det koldt og blæser det, går det ikke lang tid før jægeren begynder at mistrives. Fryser du kan du ikke sidde stille. Fryser du rigtigt meget kan du ikke ramme. Tag hensyn til vejret og klæd dig på derefter. I dag fås masser af glimrende vind- og vandtæt påklædning. Kombineres den med flere lag vil kroppen normalt klare sig godt. Når man alligevel begynder at fryse skyldes det ofte Chill-faktoren, der langsomt fjerner din kropsvarme fra især hoved, hals, hænder og fødder. Selv bruger jeg en balaklava ("bankrøverhue") der dækker både hoved, ansigt og hals. En ekstra vindtæt jakke der stoppes tæt om lår, knæ og ben gør også underværker. Gummistøvler har sin plads ved jagter af kortere varighed og hvor der sker langvarig færdsel i vand. Ellers er høje læderstøvler i god kvalitet med Goretex eller tilsvarende så langt at foretrække da de holder fødderne varme og tørre. Til mere langvarige jagter eller oppehold udendørs er soveposer eller "vaksäckar" gode. 

Vejen til posten kan være lang og man bliver hurtigt varm og svedig. Skal du gå så tag af dig overtøjet og gå i skjorten ud til posten. Damp lidt af og tag så på overtøjet igen. Eventuelt kan man medbringe en tør skjorte i rygsækken. Begynder du først at fryse er det svært at få varmen tilbage når man skal sidde stille. Du skal derfor tage nok tøj på inden du begynder at fryse. En god måde at få varmen tilbage er at gang på gang spænde og slappe af i alle de muskler man kan komme i tanke om at man har!  

Camouflage
Brugen af handsker og en balaklava giver jægeren gode muligheder for at forblive uopdaget. Påklædningen bør tilpasses omgivelserne. Man ser ofte at jægere har samme stof og farve i bukser og jakke. Med mindre det er tale om camouflagefarvet stof er det normalt at foretrække at bruge flere passende farver og stofkvaliteter. Brugen af 3D camouflage er meget effektivt og forbedrer jægerens mulighed for at færdes og forblive uopdaget. Men der bør udvises stor forsigtighed med camouflagetøj når flere jager i samme område.Ualmindeligt stor parykbuk fra bukkeparade 2015

Prøv lige
Inden du går så prøv lige at hoppe lidt op og ned. Ligger patronerne og rasler eller har du glemt at stoppe lidt papir i tændstikæsken? Du skal kunne gå og småløbe uden at din udrustning giver anledning til lyde.

Nødudstyr og nødsituationer
Mobiltelefon med de relevante telefonnummer indkodet. Sørg for at kende navne på personer du kan tale med, by og sted hvis du skal ringe efter hjælp. Jagtradio. Kompas, kort og / eller GPS. Første hjælp forbindinger. Nål og tråd. Trillefløjte. Reb. Ekstra tøj. Lidt ekstra mad, chokolade. Grej til at lave ild med. En kniv og en trådsav. Økse. Om vinteren tillige et par issyle (isdubbar) og en bivaksæk. En termoflaske med en varm drik. Gå ikke ud uden at efterlade dig besked om hvornår du gik ud, hvor du er og hvornår du forventes tilbage. Ombestem dig ikke uden at give besked. Gå ikke alene. Går du alene alligevel - nedsæt risikoen ved at være ekstra forsigtig. Pas på med stejle områder, blødbund og vand - særligt strømmende vand. I Sverige sker det, om end sjældent,  at jægere forsvinder...

Spisepauser
Mad og noget at drikke smager altid godt når man er ude i skov og mark. Men det er ikke ligegyldigt hvornår og hvordan vi holder spisepause. Som hovedregel bør man nøjes med at spise og drikke mellem såterne og når man er sammen med de andre ved bålet eller lignende. På de lange dage under f.eks. elgjagten kan det være udmærket at få lidt at spise og drikke. Vælg ret tidspunkt! Elgjagten har sin egen rytme. Du kan tage en pause når hundeføreren har  været i dit område eller når drevet har passeret og når vildt er blevet skudt. Da er det ofte tid til at få rejst sig, lettet ben og holdt en lille spisepause. Det er bedre at koncentrere uroen på posten en kortere stund for at så igen sidde stille og være tavs. Lad være med at sidde og små æde chokolade fra en knitrende indpakning!

Lyde, madkasse og termoflaske
For at der skal være så få lyde som muligt bør du vælge en madkasse der har et blødt låg der også i kulde går at åbne og lukke uden lyde. Smør du madder så efterlad madpapiret og stanniolen hjemme. Skal du absolut pakke madderne ind så vælg en papirserviette. Ligeledes bør termoflasken kunne tages op, åbnes og lukkes uden lyde. Termoflasken er i øvrigt oftest i rustfrit børstet stål og giver anledning til at solen kan spejle sig i den når den løftes op. Selv bruger jeg gerne en gl. sok rundt termoflasken. Den gør termoflasken lyd fri, uden reflekser og isolerer lidt. Nogle låg kan larme når man åbner termoflasken uforsigtigt.

Lyde, jagtradio
Bruger du en jagtradio så sørg for at du altid anvender en høresnegl eller kabel til dit elektroniske høreværn hvis det er muligt. Jagtradioens højtaler høres meget tydeligt og meget langt ellers. Sæt i høresneglen eller kabelet inden du tænder for radioen. Herunder kan vel også lige nævnes at mobiltelefonen bør være slukket eller stå på vibration. Mange har svært ved at sidde alene og være tavse, de begynder at snakke i jagtradioen. Det er som oftest unødvendige samtaler. Men er din skudchance definitivt forbi glæder det ofte dine kammerater at du lige gør dem opmærksom på at der er dyr på vej. Stil gerne volumen ret lavt. Du skal lige kunne høre hvad der bliver sagt eller et opkald. Står den alt for højt kan du ikke høre lyde fra dine omgivelser og du risikerer endda under uheldige omstændigheder, at lyden fra høresneglen kan høres af vildtet.

Sørg for at ledningen / kabelet mellem radio og høresnegl / høreværn er placeret så, at det ikke hænger fast og stikket ryger ud af radioen. Sker det, vil den næste radiosamtale høres langvejs rundt din post. Der findes nu jagtradioer der har mulighed for at skrue fast stikket.  

Lyde, våben
Da riffelen normalt altid skal lades først når man kommer på post vil der være metalliske lyde. Løse magasiner larmer normalt lidt mindre end et våben der fyldes i ovenfra, patron for patron. Ligeledes kan man med lidt øvelse evt. sætte i og lukke bundstykket med en patron i kammeret uden ret megen støj. Når man skyder bundstykket fremefter stabiliserer man patronen med venstre hånds ringfinger så den lydløst glider på plads i kammeret. Samtidigt får man vished for at der er kommet en patron ind i kammeret. En god vane der også er velegnet ved nattejagt. 

Bundstykke
Ingen ting er mere ærgerligt end at opdage at bundstykket eller låsen mangler når jagten skal starte! Riffel, bundstykke og jagtammunition samt eventuelle briller er det vigtigste udstyr, som du skal kontrollere at de er tilstede. Alt andet kan man stort set låne eller købe sig til hurtigt. Lige bundstykket er der erfaringsmæssigt årsag til at dvæle lidt ekstra ved. Af sikkerhedsmæssige årsager er det klogt, at tage det ud når man er sammen med andre - nogle pakker det ned i rygsækken, andre bærer bundstykket i et læderhylster i livremmen. Men afhængig konstruktionen er det noget du bør være opmærksom på. Har du nogensinde skilt dit bundstykke ad? Da ved du at det falder i sær i flere smådele, slagstift, fjeder, sluthoved og selve bundstykket. På nogen våben kan man ret let - utilsigtet - komme til at dreje på sluthovedet så, at låsen skiller og slagfjederen hjælper til at sprede delene ud over landskabet... Man kan evt. dreje sluthovedet til den anden side hvorved slagfjederen afspændes og låsen er sikret mod at blive skilt ad utilsigtet. Bundstykket kan da ikke komme på plads i låsestolen inden slagfjederen er spændt. Men det kræver fingerkræfter at spænde fjederen igen! Du bør selv undersøge og lære dit våben at kende inden du går på jagt!

Bundstykke med spændt slagfjeder - klar til at sætte i våbenet. Bundstykke - slagfjeder presser delene fra hinanden! Bundstykke - slagfjder afspændt.

Magasin
Et godt magasin må ikke kunne falde ud! Det skal være let at fylde i patroner og betjeningen skal fungere upåklageligt med forskellige projektilstørrelser. Det skal ikke rasle og det skal være holdbart.
På billederne nedenunder kan du se hvordan man kan lave en "lyddæmper" af et gammel kreditkort, hvis patronerne rasler. Metoden virker kun på nogle typer magasiner. En riffel skal gå at lade stille uden larm. 

At kunne høre godt
Bruger du høreværn når du er på riffeljagt? Jeg fik tidligt en høreskade og har siden brugt høreværn for at om muligt bevare den resterende hørelse. Det har i mange år været ret kedeligt at gå på pürsch eller at sidde på post og ikke rigtigt kunne høre fugle og dyr da jeg har brugt Ear ørepropper. Aktivt høreværn med hørekopper har hjulpet lidt men de bliver meget varme og ubekvemme når de skal sidde på længe. Løsningen blev høreværnet fra Soundscope med en tilhørende halstelelynge der trådløst forbinder høreværnet til jagtradion. Det har givet mig stor glæde at igen kunne høre både naturlyde og jagtradio ordentligt.  

At kunne se godt
Mange benytter briller eller kontaktlinser. Sørg for at altid at have et ekstra par med. Få checket dit syn en gang i mellem og få tilpasset styrken i glassene efterfølgende hvis det er påkrævet. Det er et almindeligt problem at briller og kikkerter dugger. Man kan eventuelt overveje at bruge kontaktlinser da disse ikke dugger. Fænomenet skyldes at kold luft ikke kan indeholde lige så meget vand som varm luft. Er brillerne og kikkerten koldere end omgivelserne og er luften mættet med vand vil der opstå dug. Det hjælper at gnide brillerne med sæbe og pudse dem tørre. Det er formentlig ikke godt at gøre det samme med kikkerten! I meget fugtigt vejr så er det normalt bedst at lade linsebeskyttelsen sidde på til lige før der skal afgives skud. Men vær forberedt på, at der alligevel kan være dug på linserne!

Er vejret meget fugtigt og køligt og skal du snart ud igen kan det være klogt at lade kikkerter blive i en kold forgang eller tilsvarende i stedet for at tage dem med ind i en varm stue, under forudsætning at våbenet kan opbevares sikkert.

Kikkerter bør rengøres med stor forsigtighed og ikke alt for hyppigt. Med en blød optikpensel fjernes større urenheder.  Brug kun autoriserede rensemidler der er beregnet til din kikkert. Der findes særlige renseservietter til kikkerter der er udmærkede til en hurtig aftørring. Der findes også mikrofiber kluder der er beregnet til kikkertoptik. Man kan ånde på linsen og forsigtigt rengøre denne med mikrofiber kluden. Vær opmærksom på at nogle rensemidler / renseservietter til briller m.m. indeholder bl.a. silikone ikke bør bruges til kikkerter da kikkertlinsernes gummifatning med tiden kan blive beskadiget. Indtørret jord m.m. bør opløses og skylles væk med vand før man prøver at pudse linserne.

Har du forlagt skruelågene til sigtekikkerten (de ligger nok på skydebænken på skydebanen ;-)  så kan man til nøds bruge en plastikpose og noget tape til at beskytte sigtekikkerten for indtrængende fugtighed. Sørg for at plastiken slutter tæt til. Sæt det på med det samme - også om det ikke regner for øjeblikket.

Lugte, vindretning
Den nok vigtigste forholdsregel er at tage bestik af vindretning og sørge for at lugten af menneske ikke når vildtet. Man kan hænge ydertøj og jagtklæder ude og lufte dem i flere døgn inden jagt. Man bør undlade kraftigt lugtende sæbe. Man bør ikke bruge deodorant og aftershave. Og smid så de gamle sure støvler langt væk! Husk også madpakken og lad Gamle Ole osten og hvidløgspølsen blive hjemme!

Man kan bruge en lille plastikflaske med lidt fin aske i til at bestemme retningen på svage vinde. Lav et lille hul i låget. Vend bunden i vejret på flasken og tryk en enkelt gang så asken kommer ud. Den vil flytte sig i side led også ved meget svage vindpust.

Måske synes du at vindretningen er stabil men husk at der ofte sker ændringer i vinden og at der kan komme vindpust fra helt andre retninger der afslører din tilstedeværelse. Under morgensolens opvarmning stiger vinden opefter skråninger og ved solnedgang sker der en afkøling der medfører at der opstår faldvinde i kuperet terræn. 

Der er jægere der altid tisser i en plastikflaske og andre der tænder en ild. Alle har sine små ritualer og har man en gang lykkedes med jagten er man tilbøjelig at gentage de ting som man tror førte til succes. Dem der ryger siger at røgen skjuler deres fært. Det tror jeg personligt ikke på, og rygning medfør at man bevæger sig.

Stilhed
Nu er det nok nogen der synes at dette er at gå til overdrift. Men vil du se og få chancen at  skyde elg og andet vildt er de bedste råd jeg kan give dig: brug mange timer på jagt, gå stille på post og sid og vær stille! Og jeg mener virkelig stille! Det kræver øvelse, varmt tøj og en indre ro som måske ikke alle har. Tænk efter og vær opmærksom på dig selv. Måske klør du næse eller noget andet uden at du selv er klar over at du bevæger dig. Tænk efter om den bevægelse du har lyst til at lave også nu er nødvendig! Jeg har haft rådyr der har snuset til riffelpiben og elge stående i et par minutter to meter fra mig. Musvåger har prøvet at lande på mit hoved og egern har klatret op og ned ad mig. Ræven har løbet forbi mig i en afstand under en halv meter og grævlingen har forsøgt at løbe mellem mine ben! Man kan således komme hjem med meget rige naturoplevelser uden at skyde!  

Det at sidde stille er lidt som meditation. Man synker ind i sig selv og ønsker ikke at lave noget andet eller at være på noget andet sted. Man er tilfreds. Måske ender det med at man falder i søvn. Som oftest bliver det til et par minutter og jeg har ikke grund til at tro at det er årsag til at der er blevet skudt færre elge f.eks. Men den ro som man befinder sig i er det vigtigste. Man får dog efterfølgende finde sig i at blive drillet når det lykkes for hundeføreren at snige sig forbi uden at blive set eller hørt. Men jeg sover aldrig under eftersøg!

At færdes roligtElgtyr standser, Foto: Ulrik Hansson / skydestok.dk
Der er to typer lyde der gør vildtet opmærksom på din tilstedeværelse. Dels højfrekvente lyde som opstår ved for eksempel samtale og grene der knækker under fødderne. Den anden type er de lavfrekvente lyde der kan høres meget langt. En bildør der smækkes resulterer i både lavfrekvente og højfrekvente lyde. Hopper du ned på marken med et bump eller træder du hårdt og tungt dannes der lavfrekvente lyde som opfattes af vildtet. Dette gælder særligt på visse jordtyper som mosebund og skovbund. Det er min opfattelse at de lavfrekvente lyde redder mange dyr fra jægerne og sammen med færten ofte er hovedårsag til et dårligt jagtresultat.

Hastigheden har også en del at sige. Ved at bevæge sig ganske normalt kan vildt ofte passeres uden at de flygter når bare dyret ikke føler sig opdaget. Opdager dyret derimod at du sniger dig frem flygter det oftest med det samme. Vil du bare passere, så gå ikke direkte mod vildtet men læg kursen skråt forbi så kommer du nærmere uden at vildtet føler sig truet. Forudsætningen for at snige eller pürsche sig på et stykke vildt er at vildtet ikke har opdaget dig! Du kan dog slippe af sted med at bevæge dig meget langsomt også om dyret kigger i din retning. Men det skal da være ekstremt langsomt. Opdager du at vildtet har set dig og ser på dig, så fortsæt med rolige bevægelser og lad vær med at stirre på dyret direkte.

Dyrene opfatter dig som mindre truende når man kryber eller ligger ned. De kan blive meget nysgerrige og opsøge dig i stedet hvis vinden er rigtig. For et par år siden krøb jeg rundt  på en bakke og spiste blåbær når to stykker råvildt kom ud. De kiggede på mig og gik alligevel ud og begyndte selv at esse - afstanden var ca. 30 meter. Vi spiste roligt sammen. En anden gang sad jeg på jorden på et skovspor i august måned under bukkejagten i Sverige, hvor en firetakket elgtyr opdagede mig og langsomt gik hen til mig. Den kom med vinden indtil den var fem meter væk. Så gik den i en halvcirkel rundt mig til den fik fært. Jeg sad meget stille og havde krøbet sammen. Da den snuste i luften og strakte sig nærmere gjorde jeg det samme! Snuste lidt så den kunne høre og se det. Den fik stillet sin nysgerrighed og vendte om og gik roligt væk. En elg er meget stor set nedefra på nært hold!

Jægeren bør lade sig vejlede af dyrenes eget bevægelsesmønster. I lange perioder står man stille og så bevæger man sig ganske langsomt og kun korte strækninger. Måske har du hørt hvad tyskerne siger: "Pirschen gehen, heißt Pirschen stehen" ("At gå på pürsch er at stå på pürsch"). 

Håndkikkert
Jeg vil nødig undvære håndkikkerten men den skal bruges korrekt. Er vildtet langt væk og har du god tid, så er det ikke fejl at nyde synet i håndkikkerten. Måske vil du sikre dig, at det er et dyr der kan skydes. Men kommer vildtet tættere på så brug sigtekikkerten med det samme. Du undgår ekstra bevægelser og du er klar til skud. Har du en variabel sigtekikkert bør du overveje om du ikke er bedst tjent med at stille den på en lav forstørrelse. Det giver dig frihed til at skyde også på klods hold. Skulle dyret vise sig længere ude er det normalt tid til at stille forstørrelsen op. 

RutineKapitale elgtyre / skydestok.dk
Skaf dig så meget rutine som muligt i at færdes i skov og mark og i at se og bedømme vildtet. Med årene får du erfaring og bliver bedre til at være på ret plads på ret tidspunkt og at rette din opmærksomhed mod de steder i terrænet hvor vildtet kommer. Elge kan komme bragende eller lydløst, meget langsomt snigende. Jeg har set erfarne elgtyre der i slow motion lige akkurat kommer frem i birkekrattet for at derefter bakke tilbage ligeså langsomt og forsvinde. Kig mest ind i det tætte. Kommer de ude i det åbne skal du nok få øje på dem. Når du bevæger dig i højskov vil vildtet kunne se dig som et lysglimt når du bevæger dig ind i lyset mellem stammerne. Det kan betale sig at bevæge sig meget langsomt og undgå lysstrimmerne. Husk at vildtet ser mindst lige så langt der inde som du gør, kig derfor efter bevægelser helt ude i det allre fjerneste. Der rejser sig elgen op, der står kronhjorten, der springer bukken afsted! Er skoven tættere - gå ned på knæ og kig under grenene - der ses benene af de samme dyr, når de står og sikrer og venter på at finde ud af hvem du er og til hvilken side de vil løbe! Træn meget på skydebanen, både til tavle og på løbende. Prøv på forskellige afstande og i kraftig sidevind.

Når vildtet kommer
Der er mange elge og andet vildt som har klaret sig fordi vi ikke kan styre vores reaktioner når vildtet viser sig! Øv dig i at forblive i ro uden at gribe efter våben eller rykke til når vildtet viser sig. Løft om muligt først riffelen når dyret ikke kan se dig. Måske når dyrets hoved kortvarigt er bagved et træ eller lignende. En langsom bevægelse er normalt det bedste. Sørg for at være i balance og at om muligt have støtte for både arme og våben. Ventetiden bliver nogle gange meget lang inden skud kan afgives. Her er Skovfogedens skydestok perfekt! 

Øv dig i at få stop på vildt der er i bevægelse. Nogle fløjter eller lokker på vildtet, men jeg har ellers hørt alt fra hestevrinsk til svovlende eder! Selv foretrækker jeg at lokke.

Skuddet
Der er  jægere der ikke får skudt når først vildtet står der og vender siden til. Du er nødt til at gøre op med dig selv om du vil skyde inden situationen opstår. Du skal være afklaret. Men når det er sagt så er det i orden at man måske skyder sjældent og kun nyder spændingen de andre gange når vildtet kommer. Den forsigtige og omhyggelige jæger vil hurtigt få et goodwill kapital hos jagtkammeraterne, sammenlignet med den jæger der skyder på alt og er årsag til flere timelange eftersøg hvor man kun må skyde det anskudte dyr og ikke den kapitale elgtyr der selvfølgelig stiller sig  20 meter fra tårnet!

Trofæer og kød
Rejsebureauet skal kunne fortælle dig om hvordan og eventuelt hvornår du får dine trofæer hjem. Rejser du selv bliver det vanskeligere. Der gælder strenge regler for udførsel og indførsel af ting der helt eller delvis består af bestemte dyr- og plantearter. Dels på grund af sjældenhed og dels på grund af smittefare. Gå ind på  Naturstyrelsen og søg f. eks. på trofæer.  Se også Fødevarestyrelsen. Du bør måske også kontakte ambassader og flyveselskaber og forhøre dig. Vi har alle læst om skrækhistorier, hvor flyveselskabet har smidt trofæerne væk!

Her er en link til svenske regler for produkter fra naturen fra Livsmedelsverket.

Der er sikkert flere ting som jeg ikke har fået med, men jeg håber du får muligheden for at rejse ud og se og opleve noget af alle de spændende naturområder der findes, og at nogle af rådene ovenover kan være med til at gøre din rejse til en succes - at du får heldet med dig på rejsen! 

 

Vi  forsøger til stadighed at holde dette site opdateret. Du er meget velkommen til at kontakte os hvis der er uklarheder eller fejl i indeholdet.
Hjemmesiden kan indeholde faktuelle fejl. Vi påtager os ikke noget ansvar for fejlagtigheder, misforståelser eller uaktuelle informationer.

Vi gør opmærksom på at vi  ikke er ansvarlige for indeholdet i externe links.

Alle texter, fotos og billeder, er med mindre andet er oplyst, beskyttet af ophavsret og må ikke gengives eller bruges uden vores tilladelse.

Op    Startside