Vildsvinejagt i Tyskland

Efter vildsvin, dåhjort, kronhjort og råvildt syd for grænsen

Af Truls Wiberg

Riffeljagt
Tyskland byder besøgeren på mange fine naturoplevelser når man først kommer væk fra Autobahn og byerne. Sammen med fem jægere fra Sverige og Norge var jeg taget af sted på flere dages jagt i Niedersachsen og i Mecklenburg-Vorpommern. Vi var inviteret av vores tyske jagtgæster, der kommer med på elgjagt i Jämtland, til at jage på deres forskellige revirer i nordtyskland.

Landskabet er ret fladt og præget af landbrug. Småvildtjagten minder meget om vores efter rådyr, fasaner, harer, ænder og ræve. Men der er udover småvildtet (Niederwild) også storvildt (Hochwildt) som dåhjort, kronhjort og vildsvin.

En af dagene deltog vi i en jagtforeningsjagt med måske 30 riffelskytter. Overalt i landskabet ser man hochsitze. Enten i form af de lavere skydetårne til drivjagt eller de der er lidt højere og forsynet med en lille hytte med tag, dør og vinduer/låger (Ansitzkanzel). Den bruges mest til anstandsjagt da mulighederne for at skyde til løbende vildt er ret begrænsede indefra hytten. Alle skytterne fordelte sig ud over landskabet til de aftalte pladser efter at vi var blevet hilst velkomne og modtaget instruktion / parole. 

På nogle jagter skal man skrive under på at man har overværet sikkerhedsinstruktionen. Både drevkarle og hunde var iført signalveste. Drevkarlene var inddelt i 5-6 mands hold hvoraf en på hvert hold var bevæbnet med riffel.  

Områdene som blev drevet af var i størrelsesorden 1.000 ha. Der kom 10-12 rådyr og en ræv forbi min post men alle i fuld fart og uden mulighed for at afgive et forsvarligt skud. 

I et af drevene blev skovriderens hund skadet af et vildsvin der fik fat i lysken på hunden. Den blev flået op og blev i hast kørt til dyrehospital. Det viste sig at vildsvinet havde en gammel skade og viser tydeligt at vildsvin forsvarer sig kraftfuldt når de bliver trængt.

Vildtparaden (Strecke) med tilhørende flerstemmige jagthornssignaler, tale og jagtherrens overlevering af  afbrudte nåletrækviste til skyttene (Beutebruch). Den heldige skytte takker for kvisten og svarer på jagtherrens "Waidmanns Heil" med "Waidmanns dank" og sætter kvisten i højre side i hatten. Kvisten sættes kun i venstre side ved begravelse af en jæger. Det er talrige andre måder som en udlænding kan træde forkert på, i de omfangsrige tyske traditioner.

Opbrækning på tysk - brystbenet og låsen åbnes hvilket giver et ret blodigt og mindre smukt udseende på vildtparaden. Men da vejrliget kan være varmere end i Danmark har det måske sin berettigelse. Større vildsvin skæres op ved bovene og disse udspiles med en gren. På grund af at dyret stivner ligger det og stritter grimt med benene i alle retninger på vildtparaden.

Vi fik den herligste ærtesuppe og pølser, brød og øl. Der blev spist med stor appetit efter mange timer i skoven.

På et senere tidspunkt besøgte vi et naturbeskyttelsesområde hvor der var helt stille, ingen trafik og ingen mennesker. Her fik vi kontakt med en "Rotte" vildsvin og jeg stod og skød til en meget lille gris (Frischling), der spænende af sted på 60-70 meters afstand. Naboposten havde skudt til den og jeg ville derfor forsøge at nedlægge den, hvilket ikke lykkedes. Men som jeg stod der og koncentrerede mig om skydningen blev det høje græs rundt mig levende af grise der brød ud fra skoven! Der rendte grise i flere størrelser på begge sider af mig. Frischlinge og Überläufere! Naboposten fortalte bagefter, at den største gris havde kastet sig til siden da den var lige ved at løbe mig ned bagfra. Det endte med at jeg ikke ramte en eneste gris! Endelig forsvandt soen (Bache) i fuld fart ud til en anden side og bjergede sig også. Skydningen havde fået en havørn (Seeadler) på vingerne, den kom sejlende hen over os og gled væk fra al uroen. Vi fik to grise (Wildschwein, Schwarzwild), en kronhjort (Rotwild) og to stykker råvildt (Reh) og en meget spændende jagtoplevelse. 

Ved afskydningen forsøger man at skåne soen gennem at undlade at skyde den største gris. For kronhjortens vedkommende har man strenge regler for afskydningen. Vi måtte skyde en spidshjort, hvis den havde sat op med op til ca. 30 cm. Højere spidshjorte blev betegnet som lovende og skulle spares. Så måtte vi skyde en 8-ender som fandtes i området. Kronhjorten regnes ellers først som moden til afskydning ved 12 års alder.

En Opel stationcar imponerede selskabet, da den blev læsset med en kronhjort, et vildsvin, 2 rådyr, 4 rifler i futteral bag i samt 4 jægere i bilen. Den kørte os derefter upåklageligt igennem de plørede skovveje. Pludselig stod der tre Überläufere på vejen i bilens lygteskær. Der bliver stående og når de til slut flytter sig var der ikke en halv meter mellem dyrene og bilen. Desværre nåede jeg ikke at få mit kamera frem.   

Dåvildtjagten foregik i et skovområde med blandet løv- og nåleskov samt landbrug. Det lignede meget danske forhold bortset fra at man blev placeret i en lille hytte på lave ben, en s.k. "Ansitzkanzel". En sådan hytte kan også være placeret på meget høje ben (8-10 meter) og blive brugt til vildsvin og kronvildt. Der var hytter hvor man kunne lægge sig og sove i en seng og vente på at dyrene kom frem. Der var placeret foderpladser i ca. 70 meters afstand med sukkerroer, æbler og majs. Disse opsøges jævnligt af dådyrene og man har gode muligheder for at uforstyrret studere og udvælge det rigtige dyr til afskydning. For at undgå at dyrene får fært af jægeren, bør vinden ha retning fra foderpladsen. Ligeledes holdes alle eller de fleste af lågerne / vinduerne lukkede i hytten indtil man ønsker at skyde. En god sigtekikkert med stort objektiv er at foretrække. Da man bliver siddende et stykke tid efter skuddet virker det ikke så stressende på de øvrige dådyr (Damwild), der snart kommer tilbage til foderpladsen igen. Det er en udmærket måde at regulere bestanden på men jeg føler ikke den store spænding ved jagtformen.

Sigtekikkert
I og med at man ofte sidder ude og venter på vildtet i de mørke timer stilles der store krav til sigtekikkertens evne at gengive flest mulige detaljer i dårlig belysning. Objektivet bør være 56 mm og gerne med variabel forstørrelse der som minimum omfatter området 3 - 7 ganges forstørrelse.

Vær opmærksom på at nogle sigtekikkerter med rødpunkt ikke har tilstrækkelig svag respektive stærk rødt lys til henholdsvis mørke og dagjagt. Rødpunkt er en fordel, men den skal både kunne dæmpes så den på ingen måde blænder skytten i tusmørke og alligevel i dagtimerne kunne blive så kraftig at den ses tydeligt mod f.eks. en mørk baggrund.

Sikkerhed
En lille detalje som jeg bemærkede er at tyskerne er hurtige til at pakke sin riffel væk i futteralet når jagten er over. Våbnet tømmes for ammunition og bundstykket lukkes og våbnet stoppes ned eller ind i bilen. Når man kører med tyske jagtgæster i Sverige insisterer jeg på at modtage deres våben og åbne dem inden de lægges ind i bilen. 

Når man sniger sig ud til hochstanden til anstandsjagten på f.eks. vildsvin kan man komme ud for at jagtguiden forlanger at man lader og sikrer våbenet før man går til hochstanden. Det indebærer at man dels klatrer op ad de ret høje stiger, og dels kravler på plads to mand inde i huset med et ladt våben. Hvis muligt ville det være at foretrække at man fylder magasinet op men først tager ladegreb når man er kommet på plads. 

Brennecke-kugler
Tilstedeværelsen af vildsvin m.m. i såterne under småvildtjagt gør det interessant for tyskerne at kunne bruge Brennecke-kugler (Flintenlaufgeschoß) i haglgeværet. Ammunitionen er beregnet til korte afstande på op til 40-50 meter og spredningen er da i størrelsesorden 10 cm. Det er lige præcis sammenblandingen af patroner under jagt som kan gøre Brennecke-kuglen farlig. Brennecke-kugler er ikke tilladt til jagt i Danmark.

Tysk korttidsjagt - tilladelser m.m.
Der kræves dansk jagttegn og eventuel riffelprøve for at kunne få udstedt et tysk Jagttegn (Jagdschein) der koster 20 Euro. Så skal man ha en tysk jagtforsikring (Jagd-Haftpflicht-Versicherung) der koster ca. 30 Euro. Du kan muligvis få hjælp af din tyske jagtvært til at få lavet disse om du oplyser om navn, adresse og personnummer samt sender et foto med i god tid inden rejsen. For at komme ind i Tyskland med våben skal du også være i besiddelse af et EU-våbenpas (Waffenpass) og en skriftlig invitation (Einladung). Du skal melde dig selv i tolden ved indrejsen (der råder lidt diskussion på dette punkt - indtil videre vil jeg hævde, at man skal standse). 

Der er sket en stramning af reglerne for bl.a. transport af våben i 2008. Se nærmere på Jægerforbundets hjemmeside.

Jeg kan varmt anbefale jagtudbytte mellem tyske og nordiske jægere. Vi blev modtaget med åbne arme og fik set og oplevet mange spændende jagtformer på få dage. 

Tyske jægere er veluddannede. Undervisningen omfatter ikke under 120 timer fordelt på 6 måneders kursusdeltagelse i teori og praktik. Jagtprøven har et omfattende pensum der giver gode kundskaber indenfor vildtbiologi, vildtpleje, jagt som virksomhed, vildtskader, land- og skovbrug, våben og våbenlovgivning, jagtformer, jagthunde, behandling af vildt efter skuddet, undersøgelse af vildt for sygdomme og hygiejne, tilsyn, opdræt, naturbeskyttelse og landskabspleje samt  fauna og flora. Den praktiske undervisning lægger vægt ved sikkerhed. Der trænes i skydefærdighed med både riffel og haglgevær samt pistol og revolver. Undervisningen kombineres med besøg på jagtrevirer.
For den der er god til tysk indeholder lærebøgerne mange gode oplysninger også for danske jægere.

Skydestokken
Skydestokken var med mig både på drivjagterne og til og fra hochstandene. Der kan hurtigt opstå en situation hvor vildtet standser op og sikrer men hvor afstanden er større end man kan klare på fri hånd. Tyskerne har en lang tradition for at bruge skydestok, der på tysk hedder "Zielstock". Pirschstock er den enbenede version. Den lidt kraftigere og længere skydestok kaldes "Bergstock" og bruges fortrinsvis i mere kuperet terræn.